Englænderne har Lily Allen, der kan skrive poptekster, der demonterer enhver fordom om, at poptekster bare er silly lovesongs eller det, der er værre. Og i Sverige har man indiepopbandet med det (måske) ironiske navn “Love Is All”. Love Is All er fra Göteborg og har Josephine Olausson i forgrunden med sang og tangenter. Ved sin side har Josephine Johan Lindwall på bas, Markus Görsch på trommer, Frederik Eriksson på sax og Nicholaus Sparding på guitar og sang. Med inspiration fra punk og indiepoprock laver de friske sange, der fremføres med spilleglæde og frækhed. Olausson kender popsangerindeklichéerne på fingerspidserne og synger som en moderne Brenda Lee kombineret med lidt April Stevens frækhed og et Brenda Carlislesk attack. Og allerbedst er gruppens tekster, der ganske vist kredser om poppens tematikker, men gør det med en moderne desillusioneret, humoristisk og af-romantiseret tilgang. “Jeg er ikke din type og du er ikke min men i nat kan du gå an” (I’m not your kind and you’re not mine but for tonight you’ll have to do. )