De magiske tal spiller op

Author:

The Magic Numbers fra Ealing i Storbritannien hører til mine favoritbands udi indieuniverset. Ikke, fordi de er særligt originale, nytænkende, trendsættende eller i den stil, men fordi de med kærlighed holder fast i det gode gamle koncept med iørefaldende popmelodier i medrivende uptempo-rock-arrangementer. De ligner de unge fra nabolaget. Går ikke op i modetøj osv. Men spiller med nerve og hjertet på rette sted.

Senest har gruppen udsendt deres tredje album The Runaway (2010), der er produceret af gruppemedlemmet Romeo Stodart i samarbejde med Valgeir Sigurdsson, der er kendt i indiekredse for sit arbejde med den islandske trold Björk, Múm og Bonnie Prince Billy. En plade, der kun bekræfter det billede, man har af gruppen som forfriskende traditionalister i en tid, som skriger på nyt-nyt-nyt. Og så har de også smidt et lille livealbum – Live at Wilton’s Music Hall – i grams til deres fans og andre interesserede. Du kan hente pladen ned her – ganske gratis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *