Den 10. april var det fyrre år siden, Beatles officielt gik hver til sit. Til december er det 30 år siden, John Lennon blev skudt ned. Og i denne måned er det angiveligt 50 år siden, Beatles optrådte for første gang under det navn, de siden blev kendt som: The Beatles. Det skete i en natklub i Hamborg.

I anledning af 50-året vil der blive skrevet nye kapitler til den fortsatte bog om bandet, hvor forfatterne vil bidrage til at besvare spørgsmålet om: Hvordan lykkedes det for Beatles at blive så berømte? Og samfundsorienterede forfattere vil endnu engang se på det sammenfald, der var mellem Beatles’ talentfulde, musikalske iscenesættelse af den frihed, som efterkrigstiden muliggjorde, og kærligheden, som fik nye betingelser i en tid, hvor moralens åg blev lettet og P-pillen gjort til konsumvare.

Og nogen vil filosofere over den kendsgerning, at gruppen kom fra havnebyen Liverpool – det engelske empiries havn og åbning til den store verden – og slog igennem i en anden havneby, Hamborg, der også var en port til og gennemgangssted for det kendte og det ukendte, det gamle og det nye osv. De to store havnebyer var sindbilleder på den tid, der kom – tresserne – hvor verden åbnede sig igen efter krigsårene, åbnede sig i mere end en forstand. Og et sindbillede på gruppens musikalske kunst.

‘Hvis man vil vide noget om tresserne, så skal man spille Beatles’ musik‘, sagde komponistne Aaron Copland. Og pegede dermed på på det forhold, at gruppens musikalske udladninger ikke bare var en demonstation af et stort talent, men at musikken også seismografisk havde registreret de musikalske og kulturelle o.a. strømninger, som prægede det tiår, hvor gruppens officielt eksisterede.

Jo mere man læser om Beatles betydning, jo klarere bliver det for en, at der ikke findes én central forklaring. Der er snarere tale om et unikt sammenfald af personlige, historiske, økonomiske, musikalske, kulturelle osv. omstændigheder og tilfældigheder.