En af gårsdagens få interessante nyheder var, at bladet om “Anders And” er i krise. Oplagstallet rasler ned. Fra 1972, hvor bladet var mest populært og solgte 220000 eksemplarer, er det røget helt ned på et oplagstal på 37000 for juni måned 2010. Og det sidste års tid er det gået rigtig hurtigt.
Anders And er en del af min kulturelle dannelse. Han har været med, siden jeg var en lille dreng. Dengang var det stort at få et Anders And-blad. Jeg kan huske, at jeg engang vandt en eller anden præmie i et af bladets mange konkurrencer. Desværre var præmien udgået (jeg husker ikke, hvad den bestod i) og i stedet fik jeg en bunke Anders And-blade. Det var stort.
Mange år senere mødte jeg Anders igen på universitetet, hvor han og resten af indbyggerne i det univers blev genstand for en stor kritisk analyse og undersøgelse. Han blev udsat for både Marx, Freud og andre af de nye teoretiske helte. Og det blev anskueliggjort, hvordan Anders And ikke bare var en underholdende fiktion, men havde klare forbindelser til den virkelighed, vi lever i. Og selv om det omtalte værk om Anders blev – og fortsat er – kontroversielt, så var dets fortjeneste at tage den anders andske dyd. For der skal ikke herske noget tvivl om det: Ander And og det andske univers er et spejlbillede af det omkringliggende samfund. Som man siger.
Og det er måske også i dette forhold, man kan finde forklaringer på bladets svindende opbakning!? For er Anders And – set fra vores aktuelle politisk-økonomiske konjunktur – ikke allermest at betragte som en taber. Den lille kønsløse (m)and, der ikke har synderlig meget held i karrieresprøjten, ikke kan styre sine tre uvorne nevøer Rip, Rap og Rup, ja, i det hele taget har svært ved at få styr på sit liv – der bogstaveligt talt er stået i stampe i årevis? Bliver det ikke mere og mere indlysende, at den virkelige helt i det dunede univers er Onkel Joakim? Den nærige, asociale andske udgave af Dickens Scrooge, der gennem alle årene har puget penge sammen, og kun har været truet på sit projekt af den ret uduelige Bjørnebande? Hvilke unge, ambitiøse mennesker kan finde på at identificere sig med taberen Anders i en tid, hvor økonomiske skurke belønnes og Fanden tager resten?
@Henrik: Jeg tror ikke, at Donald kender din donaldisme… 😉
Eftergløden af Barks? Jeg har skam en masse Barks, i Bedste Historier Anders And album-serien, solohæfterne med papomslag (inkl. Den gyldne hjelm), de ordinære AA blade og sÃ¥gar en enkelt Guldbog. Min pointe var sÃ¥dan set bare, at det ikke KUN er Barks, der gør (de gamle) AA blade til fornøjelig læsning…
@Donald: I hvert fald er det gÃ¥et ned ad bakke…
Det var Barks der gjorde det til morsom og lidt “moralsk” litteratur, og det var vist først og fremmest DD, ikke Lille Stygge Ulv etc. Var det ikke “Den Gyldne Hjelm” der havnede i Canon’en? og desuden er der jo Platist historien og AA i Grønland – jeg kan ikke huske dem allesammen.
Jeg er bange for at Henrik kun har oplevet “eftergløden” af Barks.
@Henrik: Min svigerfar har holdt bladet, siden han var ganske ung. Og derfor har bladet jeg kunnet følge bladet de sidste to Ã¥rtier. Jeg har ikke læst det løbende, men det er mit indtryk, at det er blevet mere og mere et regulært industriprodukt, der slet ikke lever op til min barndoms oplevelser med Anders And og Co….
Det er naturligvis trist, men AA er nu ikke, hvad det har været… efter min mening. Jeg har gennem de senere Ã¥r samlet en forskrækkelig masse AA-blade, købt over nettet, pÃ¥ loppemarkeder, i antikvariater og genbrugsforretninger. (Det fylder!) Og der er, igen efter min mening, noget særligt over især perioden ca. 1966-1976… og ikke kun fordi det (delvis) overlapper med min barndom… jo tættere jeg kommer pÃ¥ 80erne, desto mere kedeligt bliver bladet. Noget af det fedeste ved de gamle blade, ud over Barks, naturligvis, er Paul Murrays lange Mickey Mouse og Fedtmule historier. I det hele taget er AA mere end Barks… heldigvis.
@mb: Ja, Fætter Højben, Anders Ands evige overlegne konkurrent.
@Uffe: Ja, og Playstation, videoafspiller….
Interessant teori! Da jeg læste om Anders Ands skæbne i gÃ¥r, tænkte jeg bare: ‘Det er sgu fordi ethvert barn har en iPhone!’
Fætter Højbens stil har da ellers altid lugtet af Hellerup?
Tror du ikke snarere at denne beklagelige udvikling skyldes alle de andre underholdningstilbud der presser sig på? Da jeg var yngre læste folk også Anders And når de var unge, i dag tror jeg de sidder foran en skærm.