Vi fattade inget
Vi stod där som fån
medan tjuvarna snodde
allt dom kom åt
Vi trodde vi drömde
Dom trodde vi sov
Och nu ska vi ta det tillbaks

Dom beröva’ oss allt
som vi sparat ihop
a-kassa, sjukpenning
lön och pension
Sen bjöd dom ut det
till spekulation
Och nu ska vi ta det tillbaks

Tillbaka, tillbaka
Nu ska vi ta det tillbaks
Friheten ger dom oss aldrig
Friheten måste vi ta

Sangen kunne være skrevet lige ind i den danske virkelighed med forringelse af lediges vilkår, menings- og tankeløs aktivering af alvorligt syge medmennesker, forgyldning af bankdirektører, der tvinger banker i knæ med aktiespekulation (ja, læs om Amagerbanken i dagens medier!), en regering, der tager fra de fatttige og giver til de rige (skattepolitiken) osv. osv.

Mikael Wiehe synger med sit skånske mål om at holde fast i drømmen om en anden verden, hvor der bliver vendt om på ret og vrang i forhold til tingenes tilstand. Gaffas anmelder undrer sig over, hvordan Wiehe kan tale det eksisterende midt imod. Hvordan det er muligt at solidarisere sig med de undertrykte, tale fascismen imod osv. Måske er det svært at forstå, fordi tidsånden er: medløberiet. Enhver er sig selv nærmest. Og fanden kan tage de sidste. Indtil man ser bliver den sidste…

Vi andre nøjedes med at tænke: Hvordan kan man andet end at forstille sig en bedre verden! Hvordan er det muligt at lade være med at tro og håbe på en bedre verden for os – for vores børn og børnebørn? Og deres børn? Osv.? Se dig bare omkring i verden. Er det svært at forestille sig, at den kan – og skal – blive bedre?! Nej, det er svært ikke at gøre det.

Mikael Wiehes seneste plade – en dobbeltcd – hedder det samme som sangen her: Tag det tilbage! Ta det tilbaka! En troubadour med sin guitar synger op mod verden – sådan som man har gjort i århundreder.