I går blev jeg ramt af et anfald af mismod. Det sker sjældent. Yderst sjældent. Som regel bliver det kun til et lille suk, et lille rif i hjertet. Når verdens gang bliver lidt for forudsigelig. Men i går fik jeg ret i mine fordomme om nogle bestemte mennesker og deres virkelige motiver. De motiver, der ligger og styrer bag deres vennesæle dobbeltspeak. Jeg havde for længst gennemskuet dem, men ville helst ikke vide af det. Ville ikke have ret, selv om jeg havde det – og godt vidste det. Man – jeg – vil jo som udgangspunkt gerne tro på det bedste i andre mennesker. Og så kom afsløringen, råt og brutalt. Den kom ikke bag på mig, men var alligevel som et koldt styrtebad på en lummervarm tirsdag. Og min egen godtroenheds fald holdt mig vågen det meste af natten.
Men heldigvis er der musikken, der til stadighed er båret af en tro på livets leveværdighed, et håb om noget bedre, en drøm om noget større, smukkere, bedre end det, vi oplever i jordhøjde. Fx hos The Beach Boys.
“All Summer Long” (1964) var med på gruppens sjette album, der bar samme titel. En tidlig, genuin Beach Boys-sang om en tilsyneladende endeløs sommer med den udkårne pige. Og med det seksuelle droslet ned til et par fantasiæggende linjer: “‘Member when you spilled coke all over your blouse/T-shirts, cut-offs, and a pair of thongs.” Et modstykke til Eddie Cochrans brunstige, frustrerede Summertime Blues. Albummet med sangen (og andre ægte Beach Boys-sange som fx “I Get Around”, “Wendy” og “Girls on the Beach”) beviste i øvrigt, at Beach Boys ikke var slået helt groggy af de fire herrer fra Liverpool, som kort forinden havde stået i spidsen for en britisk musikalsk invasion. En fjerdeplads på den amerikanske hitliste blev det til, og sangen om sommeren blev hængende på listen i samfulde 49 uger.
Sittin’ in my car outside your house
(Sittin’ in my car outside your house)
‘Member when you spilled coke all over your blouse
T-shirts, cut-offs, and a pair of thongs
(T-shirts, cut-offs, and a pair of thongs)
We’ve been having fun all summer long
(All summer long you’ve been with me)
I can’t see enough of you
(All summer long we’ve both been free)
Won’t be long til summer time is through
(Summer time is through)
Not for us now
Miniature golf and Hondas in the hills
(Miniature golf and Hondas in the hills)
When we rode the horse we got some thrills
Every now and then we hear our song
(Every now and then we hear our song)
We’ve been having fun all summer long
Won’t be long till summer time is through
(Summer time is through)
Not for us now
Every now and then we hear our song
(Every now and then we hear our song)
We’ve been having fun all summer long
We’ve been having fun all summer long
(We’ve been having fun all summer long)
We’ve been having fun all summer long
(We’ve been having fun all summer long)
We’ve been having fun all summer long
@Donald: Nej, det er ikke hÃ¥ndgribeligt, snarere abstrakt. Men det skulle lige ud af systemet, og humøret steg med det samme. 😉
Jo, jeg kender godt “One Man Dog” – har altid været en stor fan af James.
Det er ikke så håndgribeligt så man kan begribe det.
Men op med humøret.
Kender du “One Man Dog” med James Taylor? Der er ogsÃ¥ noget sært livsbekræftende i hans tilbagelænede mÃ¥de at fremføre text og melodi. Og sÃ¥ gæsteoptræder John McLaughlin.
Ja. Og om hvor trist det egentlig er.
@Christina: Jeg tror godt, jeg forstÃ¥r, hvor du vil hen. Men i grunden handler det “bare” om det væv af løgne, vi omgærdes af hver dag. I politiken, pÃ¥ arbejdsmarkedet, i privatlivet osv. osv.
av på av på av på av på av, altså.
Så er det selvfølgelig spørgsmålet (og nok en individuel sag) om mange bække små slider mere på sjælen end én stor brusende flod?
SÃ¥ er vi alligevel nok i hvert fald delvist enige: Uærligheden er lige slem i alle versioner, jeg siger bare, flere lag medfører som regel ogsÃ¥, at den der udsættes for “overgrebet” ogsÃ¥ mÃ¥ flere erkendelsesniveauer/processer igennem (igen – og sÃ¥ igen, og – sÃ¥ igen, hov!): fra første til andet (NU tror man, man har set vedkommende, som han/hun er), sÃ¥… repeat, fra andet til tredje lag (nej, NU tror man da!…) – and so on, and so forth…
Øv!, surt:(
@Christina: For mig er uærlighed lige slemt uanset for mange lag, der dækker den…
Er ikke helt sikker på, om du har ret i det. Synes selv det virker som om det andet (triple, quad, etc.) rammer desto cirka så mange gange/niveauer hårdere (længere nede, inde).
@Christina: Ja, men bottomline er den samme.
Double-speak? – uff! Men sÃ¥ sku’ du prøve triple-speak, eller quadruple (og sÃ¥ videre), dét er nok alligevel lige tanden værre.
@Jens: Ja, det er ogsÃ¥ min holdning. Men derfor kan det godt være en kold tyrker, nÃ¥r ens indre skeptiker endnu engang fÃ¥r ret. 😉
Det er nok trods alt bedre for ens psykiske habitus at tro det bedste og blive skuffet end at forvente det værste og blive bekræftet.