The Fugs var en slags pendant til det samtidige engelske Bonzo Dog Doo-Dah Band. Begge bands blev dannet i første halvdel af tresserne og forenede det litterære med rocken, tilsat en god portion humor. The Fugs var et bindeled mellem den Beat Generation, der musikalsk, litterært og livsfilosofisk var halvtredsernes foregribelse af tressernes opbrud, og den punkmusik, der for alvor markerede tresserperiodens afrunding. Og til forskel fra Bonzo Dog Band var The Fugs et politisk band. Ikke politisk i nogen dogmatisk eller teoretisk forankret forstand. Men mere i den almene forstand, som kendetegnede en stor del af tresserungdommens opgør med det samfund, der blev opfattet som forstokket, materialistisk, bornert og – frem for alt – kedeligt. Selve navnet – The Fugs – siger noget om samfundskritikkens form: en eufemisme for the four letter word “fuck”.
Gruppen blev dannet af digterparret og vennerne Tuli Kupferberg og Ed Sanders og trommeslageren Ken Weaver i 1964 og havde sin første aktive periode frem til 1969. The Fugs blev gendannet i 1985 og var aktive frem til dette årti. Der var mange udskiftninger undervejs, men Kupferberg og Sanders forblev den kreative kerne, der forsynede gruppen med dens modkulturelle sange om sex, drugs og politik.
Jørgen Mylius (endnu engang tak Jørgen!) var flink til at spille The Fugs, når de udsendte en plade. Det var sådan, de som så meget andet kom ind i mit system. The Fugs var både outsidere, særlinge, enere i tressernes musikalske bevægelse, men samtidig inkarnerede de det amerikanske – og dermed langt hen vestlige – ungdomsoprørs humorfyldte, provokatoriske undergrundsoprør med det konforme samfund, efterkrigstiden byggede op – og som vi stadigvæk må slås med…
Tuli Kupferberg døde i mandags på Manhattan, hvor han levede sammen med Ed Sanders.