I’m gonna raise a fuss, I’m gonna raise a holler
About a workin’ all summer just to try to earn a dollar
Every time I call my baby, and try to get a date
My boss says, “No dice son, you gotta work late”
Sometimes I wonder what I’m a gonna do
But there ain’t no cure for the summertime blues

Well my mom and pop told me, “Son you gotta make some money,
If you want to use the car to go ridin’ next Sunday”
Well I didn’t go to work, told the boss I was sick
“Well you can’t use the car ’cause you didn’t work a lick”
Sometimes I wonder what I’m a gonna do
But there ain’t no cure for the summertime blues

I’m gonna take two weeks, gonna have a fine vacation
I’m gonna take my problem to the United Nations
Well I called my congressman and he said Quote:
“I’d like to help you son but you’re too young to vote”
Sometimes I wonder what I’m a gonna do
But there ain’t no cure for the summertime blues

Der findes mange fine udgaver af Eddie Cochrans klassiske sang om Summertime Blues fra 1958. Lige fra The Beach Boys’ (på Surfin’ Safari) over The Whos energiske beatudgave (på gruppens hovedværk: Live at Leeds) og heavy-rock-pionererne Blue Cheers betontunge og træge version til T. Rex’ Bolanske fortolkning. Men selv om alle disse udgaver har hver deres særkende og charme, så rager Cochrans egen udgave stadigvæk op over dem Mest af alt, fordi han formår af udtrykke den teenagespleen, der ramte efterkrigstidens unge som en hedebølge og lige siden har været en brændmærke på ungdommen. Cochran vrænger sin blues ud, så man fornemmer hans splittelse mellem arbejdslivets sure forpligtelser og det ungdommelige lystprincips stræben efter frihed, fritid og sjov med pigerne. Der går en lige linje fra denne tidlige ungdomsoprørsode til vor aktuelle agurketids skriverier om ungdommelig “skoletræthed” og andre former for kedsomhed…