Medens det orange automobils afløser – en rød asiat – arbejdede sig hen ad et stykke jysk margueritvej og ind i den danske sommer, ramte solen stråler mig gennem den åbne siderude og lige på halsen. Og ordene Back of my neck getting dirty and gritty fra Lovin’ Spoonfuls “Summer in the City” ramte mig lige i bevidstheden. De ord, som jeg dengang tilbage i tiden ville have til at lyde Back of my Neck getting burned and pretty. Meddigtning eller fejlagtig afkodning (dengang i tresserne fattede jeg ikke så meget af teksterne) eller måske begge dele på en gang.
Mark Sebastians og Steve Boones klassiker er uløseligt forbundet til de sjældne, varme, danske sommerdage, som lige netop denne, hvor solen brænder fra en næsten skyfri himmel, temperaturerne vipper omkring de 30 grader celsius, og man ikke behøver arbejde for at få sveden til at springe fra kroppen.Ganske vist er det en sang, der i den grad handler om storbyen, med sin brug af bilhorn, tryklufthamre og andre metropollyde, men da jeg er opvokset i en mellemstor provinsby ved vestkysten, så fik den altså en mere almen betydning. Alligevel er billederne af børn, der bader ved en åben brandhane og letpåklædte, isspisende storbyfolk en del af associationerne. For en af de første gange jeg hørte sangen var på tysk tv, hvor sangen blev ledsaget af en slags video med typiske sommersituationer fra New York.
“Summer in the City” hittede i sensommeren 1966 og var en født klassiker. Og hvert eneste år hitter den igen hos mig, når sommeren – den danske sommer – viser sig fra sin bedste side.