For et stykke tid siden læste jeg, at Lou Reed gik med overvejelser om at lave en koncert for hunde. Hunde kan som bekendt høre toner og lyde, der ligger uden for det menneskelige øres rækkevidde. Om koncerten bliver til noget vil tiden vise, men i hvert fald understreger ideen, at Lou Reed er en uforudsigelig og kompromisløs kunstner. Vi har set det før. Da han udsendte sit dobbeltalbum “Metal Machine Music” troede mange, at der var tale om en slags pratical joke eller hævnakt over for hans daværende pladeselskab. Men Lou har hele tiden understreget, at det var en kunstnerisk projekt. Og det blev understreget, da han for nylig drog ud med sin Metal Machine Trio.

Sidst jeg så Lou Reed på en scene, var da han besøgte århus Musikhus for nogle år siden. Her spillede han fortrinsvis mindre kendte numre fra karriere. Og var yderst fåmælt over for publikum. Ikke noget med Greatest Hits!

Senest har Reed vakt furore i Canada, hvor han har optrådt sammen med fruen Laurie Anderson og John Zorn. Mange publikummer buhede og udvandrede fra koncerten, medens andre mente, at noise-musik-oplevelsen var en oplevelse af de sjældne. Avis Montreal Gazette forsøgte at sammenfatte indtrykkene og spurgte sine læsere: er det genialitet eller lort? Genius or Garbage?

Hvad skal man mene om det? Jo, det er enhver kunstners ret at lave den kunst, han eller hun føler for. Uanset om det kan sælge eller ej. På den anden side, så skal kunstnerne – som tilfældet er med koncerten i Montreal – sørge for at informere publikum om, hvad de kan forvente. Det er markedets vilkår.