Try to see it my way,
Do I have to keep on talking till I can’t go on?
While you see it your way,
Run the risk of knowing that our love may soon be gone.
We can work it out,
We can work it out.
Think of what you’re saying.
You can get it wrong and still you think that it’s alright.
Think of what I’m saying,
We can work it out and get it straight, or say good night.
We can work it out,
We can work it out.
Life is very short, and there’s no time
For fussing and fighting, my friend.
I have always thought that it’s a crime,
So I will ask you once again.
Try to see it my way,
Only time will tell if I am right or I am wrong.
While you see it your way
There’s a chance that we may fall apart before too long.
We can work it out,
We can work it out.
Life is very short, and there’s no time
For fussing and fighting, my friend.
I have always thought that it’s a crime,
So I will ask you once again.
Try to see it my way,
Only time will tell if I am right or I am wrong.
While you see it your way
There’s a chance that we may fall apart before too long.
We can work it out,
We can work it out.

Når man levede sit ungdomsliv i den vestjyske “hovedstad” Esbjerg, så måtte man som Beatlesfan have tålmodighed, når man skulle have fat på gruppens seneste udgivelser. Hvis man ellers havde råd…Der kunne godt gå temmelig lang tid fra den officielle udgivelse i England til det tidspunkt, hvor pladerne lå i de lokale pladebutikker i esbjergensiske Kongensgade. Men da Beatles i 1965 udsendte singlen “We can work it out”/ “Day tripper” var heldet med mig. Min far sejlede mellem Esbjerg og Grimsby, og en kæreste til en af min faders kolleger tog singlepladen med, så jeg opnåede at få fat i den et døgns tid efter udgivelsen i hjemlandet. Det var stort. Meget stort.
Som man kan se på billedet ovenfor, så var der ikke noget foto af gruppen på den engelske originalversion. I øvrigt fik jeg siden hen også den danske udgave med det sort-hvide-foto af John, Paul, George & Ringo i skiudstyr. Vist nok en fødselsdagsgave.
Det passer meget godt, for singlen udkom i England den 3. december, og min fødselsdag er den 14. december. Den engelske udgave har jeg nok kunnet spille på den grønne rejsegrammofon den 6. december. Julen var reddet…
Singlen med de to A-sider udkom samtidig med Beatles’ sjette album Rubber Soul, som jeg snart skal vende tilbage til. Og det siger selvfølgelig noget om den allerede omtalte flid og voksende kreativitet hos gruppens medlemmer, at man kunne udskille to så klare kvalitetssange fra Rubber Soul-optagelserne til en single.
Nummeret “We can work it out” er en rendyrket, klassisk Lennon-Mccartney-sang. Paul kom til John med A-stykket og det meste af teksten. En meget enkel og meget iørefaldende Mccartney-melodi og en håbefuld, optimistisk tekst om et kærlighedsforholds fremtid. Og John tilføjede det musikalske og tekstlige modspil, der skulle til for at løfte sangen helt ud af banalitetens greb. Mccartneys melodiske A-stykke er så enkelt, at – som det er blevet udtrykt – enhver begynder i guitarundervisning med lidt øvelse vil kunne spille akkorderne. Men John Lennon tilfører med sit mellemspil nogle enkle mol-akkorder, der både supplerer Mccartneys dur-akkordspil og understreger den emotionelle dobbelthed i sangteksten. For godt nok er det en positiv og optimistisk sang fra Mccartneys side, men det er en håbefuldhed, der trodser afgrunden, som man fx kan se i linjen: “We can work it out and get it straight, or say good night.” Vi kan finde ud af det, og hvis ikke så er det bare godnat! Lennons tekstbidrag gør den håbefulde dans på afgrundens rand endnu tydeligere med den helt Emil Aarestrupske sentens: “Life is very short, and there’s no time
For fussing and fighting, my friend.” Om lidt er vi borte. Lad os derfor glemme strid og kævl og elske hinanden. “We can work it out” er endnu et eksempel på, hvordan The Beatles formår at lave en kærlighedssang, der ikke blot er endnu en silly lovesong, men en sang, der på samme tid er personlig og almen – og derfor kunst. Revet ud af sin biografiske og samtidshistoriske kontekst kan sangen opfattes som et budskab om det menneskelige samliv i bredere forstand end parforholdets. Set med mine briller, så er det en af de mest fuldendte Beatlessange overhovedet. På linje med fx She Loves You.

Got a good reason
for taking the easy way out
Got a good reason
for taking the easy way out now
She was a day tripper
One way ticket, yeah
It took me so long to find out
and I found out

She’s a big teaser
She took me half the way there
She’s a big teaser
She took me half the way there, now
She was a day tripper
One way ticket, yeah
It took me so long to find out
and I found out
Ah, ah, ah, ah, ah, ah

Tried to please her
She only played one night stand
Tried to please her
She only played one night stand, now
She was a day tripper
Sunday driver, yeah
It took me so long to find out
and I found out

Day Tripper er tekstligt set langt mere banal og lige til. En sang om pigen, der kun er til en engangsaffære. En weekendhippie, som John Lennon udtrykte det. En sang om en kærlighed, der ikke bliver gengældt. Pigen er en, der tager en dag ad gangen, en søndagsbilist – som det udtrykkes metaforisk. Men måske også et snapshot af den moderne kvinde, som snart ville komme til orde med halvfjerdsernes kvindebevægelse.

Det er på den musikalske side Day Tripper især har noget at bidrage med. Day Tripper er en saftig rock’n roll-sang, der bæres frem af Lennons (eller var det Mccartneys?) uforglemmelige hook og det intense, lidenskabelige vokalarbejde. Sangen blev vist til på bestilling. Der skulle leveres en sang med hitpotentiale op til julehandlen i 1965. Og endnu engang lykkedes det John og Paul at få kreativitetens muse til at makke ret…