Marina and the Diamonds er først og fremmest forsangeren Marina Lambrini Diamandis. Waliser med græsk baggrund. Et enkelt album er det blevet til siden starten i 2007, Family Jewels, som er udkommet i år. Dertil skal lægges tre EP’er, der har sikret Marina en trofast fanskare. Det er også lykkedes hende at skabe så megen interesse hos musikkritikere og pladebranchefolk, at hun fik en andenplads i BBCs Sound of 2010-liste.
Marina har en god stemme, ingen tvivl om det. Men ellers er det – i mine ører – catchy mainstreamproduktpop med inspiration fra new wave, hun leverer. Ikke meget mere. Det er nu heller ikke derfor, hun finder vej til denne blog. Marina and the Diamonds (diamanterne er ikke hendes band, men hendes fans, efter sigende…) er endnu et eksempel på, hvordan musikbranchen går på strandhugst i tresserne i disse år. Se blot denne video, der “citerer” tressertegneserier, tressertøj- og hårmode osv. – sovset godt ind i den alt andet end diskrete sexappeal, som åbenbart er fast ingrediens i tidens videoer. “Oh No!” er en iørefaldende lille, let forglemmelig sag.
Kan I klare mere, så har Marian selvfølgelig en myspaceside med flere smagsprøver.
Jamen ja…lige præcis.
@Claus1: Vi er jo ovre i den lette boldgade i begge tilfælde, men jeg synes, det er sjovt og pudsigt, at tresserretroen sådan kører i vort århundrede.
Sys’ det er nogle ret morsomme ’60er retro’ (i hvertfald m. masser af 60s referencer)pigegrupper du har fundt frem…forleden var det the Pipettes…fx virker Pipettes da 100gange mere spændende, end al det bubblegum pop med Aqua i front som hærgede for 10Ã¥r siden. Og sÃ¥ ser de jo Meget flinke ud…!