Sådan sker tingene så tilfældigt. I de indre danske farvande er en finhval faret vild og vil sandsynligvis strande og dø. Måske ikke i Vejle Fjord, men så en anden. Det er naturens gang. Men det store dyrs opdukken – ikke mindst i medierne – har fået folk til at gå i selvsving i en slags empatisk ophidselse. Som gjaldt det verdensnaturens undergang at redde det store, stakkels dyr. Medens tusindvis af fugle, fisk, skaldyr og andre levende væsner lider en ubønhørlig undergang i den mexikanske golf og tilstødende vande på grund af en menneskeskabt katastrofe. Men det er jo også langt væk, og hvalens tilstedeværelse i den danske offentlighed er nærmest blevet en symbolsk påmindelse om den natur, vi ellers har på afstand og mishandler uden den store omtanke.

Med den slags tanker i hovedet – og inspireret af radioens omtale af hvalen – var det mere end nærliggende at investere i John Cages værk “Litany for the WhAle”, da jeg alligevel på indkøb på bibliotekets fornyede cdudsalg.