“Snigende kedeligt, bredrøvet og meget lidt ophidsende”, som “Dylan på en fredag aften med lidt for mange sløvende guldøl i hængekøjen” er nogle af de besyv den garvede rockanmelder Erik Jensen giver Tom Petty & The Heartbreakers nye udspil “Mojo” med på vejen.

De journalistiske forventninger til gruppens første album i henved otte år er måske skruet (for) godt i vejret. I hvert fald er skuffelsen til at føle på. Men hvad er det så, anmelder Jensen mangler? Ja, det forbliver lidt uklart. Der er “ikke rigtigt noget, der trænger gennem”, noterer han og henviser til, at Petty og Co. har “stramme og gode album, fantastiske sange og fænomenale koncerter” på samvittigheden. Og hæfter så det belastede ord “hygge” på udspillet. Så ved vi lige som, hvad klokken er slået.

Men heldigvis har vi nu mulighed for at høre pladen streamet på nettet. Døm selv. Jeg synes, at Petty og drengene har fundet the mojo i deres tilbagevenden til rødderne. Og nej, de har ikke opfundet den dybe tallerken eller det varme barbervand med denne plade. Der er intet nyt at hente. Men nogle gange er intet nyt godt nyt, som man siger. Lyt fx til et nummer som “Candy”. Det gynger og swinger sejt som var det blevet til hjemme hos J. J. Cale. Og sådan er det hele vejen rundt. Det er sejt, tilbagelænet rock af bedste skuffe.

PS. Og så holder Jensens argument med, at Petty ikke føler noget for projektet, fordi pladen gives væk i forbindelse med koncerter i USA, slet ikke. Tiderne har bare ændret sig – på dette punkt. Pladeudgivelser er ikke, hvad de var engang…
(Torbens indlæg)