Elton John på Færøerne

Author:

Jeg har tidligere givet Elton John et skulderklap – i overført forstand – for hans klare holdning til homoseksuelle menneskers rettigheder. Hvad enten det er i hjemlandet, i Nordafrika eller – som nu – på Færøerne.

Elton giver nemlig koncert i Torshavn den 29. juni, og den store begivenhed har sat lokale religiøse fundamentalister i affekt. Den baptisktiske Ebenezerkirke fråder over den erklæret homoseksuelle kunstners optræden og formanden for kirken Imme Dam udtaler: “Satan var kapelmester i himlen, så det, at Elton John er så fremragende til at synge og spille musik, er ikke så underligt. Jeg mener ikke, at vi burde gå til koncerten i Torshavn”. Heldigvis lader hverken arrangøren eller Elton sig bevæge af fundamentalisternes fanatiske talestrøm. Og det er godt, for Færøerne har som bekendt store problemer med respekten for homoseksuelle menneskers rettigheder. For ganske nylig blev et forslag om skærpende sanktioner over for såkaldte hatecrimes politisk nedstemt. [Kilde: ritzau]

Satan spil op!

2 thoughts on “Elton John på Færøerne”

  1. God sang. Fin video. Godt indlæg.

    Jeg er SÅ træt af mennesker, der understår sig i at nedgøre andre mennesker mhv en eller anden guds påbud, forbud, tilbud og ti bud.

    Hvor er det menneskeligt at visse mennesker har behov for en ydre autoritet for at turde træde i karakter.

    Suk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *