I går kom jeg til at tænke på den danske kunstner Mikael Witte, der huserede i århus i min tidlige studietid. I 1976 var han med til at lave “Selskabet for smukkere byfornyelse” og Socialistisk Bogklub, og han begyndte at lave plakater, som vakte postyr i medierne. Der bliver nedlagt fogedforbud mod nogle af dem, blandt ovenstående satiriske plakat med budskabet: Danske svin er sunde. De strutter af penicillin. Landbrugets store organisationer brød sig ikke om budskabet og fik nedlagt et fogedforbud, som først blev ophævet i 1980.
Jeg så Wittes plakat for mit indre øje, da jeg så TV-avisens indslag om dansk svineproduktions stadigt voksende forbrug af antibiotika. I udsendelsen fremviste en dyrlæge en næsten nyfødt gris, der var født med gul diarre, hvorfor den straks fik en indsprøjtning. Dyrlægens kommentar var, at man ikke med sikkerhed viste, hvorfor smågrise nu blev født med diarré…
Samtidig kom det frem, at forbruget af antibiotika i svineproduktionen er med til at forstærke de problemer, sygehusene har med såkaldt resistente bakterier. Det bliver sværere og sværere at holde disse bakterietyper stangen – og at behandle dem, når de først kommer ind i kroppen på mennesker.
Den konventionelle industrilandbrug har ikke gjort fremskridt siden Mikael Witte lavede sine plakater. Tværtimod. Og det var mildest talt forstemmende at se og høre fødevareminister Henrik Høegh (Venstre) glide af over for kritikken fra dyrlægerne. I stedet for at forholde sig til det konkrete problem, snakkede han om “gule kort” til de landmænd, der var særligt ødsle med antibiotika, og om, hvor stort andre landes forbrug var.
For nylig vakte det furore i medierne, da det kom frem, at tusindvis af smågrise dør hver dag i den danske svineproduktion. Nu forskrækkes forbrugerne for en stund af meldingerne om overforbruget af medicin. Smågrise sprøjtes inden de overhovedet har fået øjne. Spørgsmålet er, hvad der skal til for at ændre den situation? Det burde være klart for enhver, at produktionsmål og bundlinjetal vejer meget tungere i dansk landbrug – og landbrugspolitik – end hensynet til dyre- og menneskevelfærd. Vi har set det så tit. Vandmiljøplanerne, dyretransporterne, pdyrkning af braklægningsarealer, snyderiet med gamle kødvarer – og nu antibiotikaoverforbruget. Måske er det os ganske almindelige forbrugere, der skal ændre på forholdene, når vi står med hånden nede i køledisken!?
PS. Det fremgik også af udsendelsen, at to svineproducenter havde givet tilsagn om at medvirke i udsendelsen. Men deres brancheorganisation mente, at det ikke var nogen god idé. Heller ikke på det punkt har meget ændret sig de sidste 30-35 år…
Mr. Capac,
jeg læste din svinekommentar (14.6.10).
PÃ¥ trapperne i Fogedretten – umiddelbart efter den anden forbudsforretning i 1978 – rullede jeg den nytrykte Dommerplakat ud med teksten ‘Dommeren: Danske svin mÃ¥ ikke strutte af penicillin/ TOTAL OMLÆGNING AF SVINEPRODUKTIONEN I VENTE’.
Og ja, problemerne er ikke blevet mindre, så vi venter stadig!
Ventetiden har jeg bl.a. brugt i Mexico, og udsendte i foråret min seneste bog KUNSTHÅNDVÆRK I MEXICO.
@Donald: Ja, og jeg har allerede fået et overblik over de lokale handlende på http://www.ecoweb.dk
Ja, det var selvfølgelig en ide at gÃ¥ efter den økologiske gris 🙂
@Thomas: Vi kan kun være enig. Det er ubegribeligt.
@Iris: Bankerne gjorde også langt hen kun, hvad de måtte inden for reglerne. Og se, hvor det førte os. Vi kommer ikke videre, hvis ikke vi sætter spørgsmålstegn ved loves og reglers etiske grundlag.
@Donald: Jeg er en stor ynder af svinekam, og vil nødigt undvære flæskestegen i julen. Men jeg må indrømme, at bevidstheden om den misbehandling dyrene udsættes og sundhedsrisiciene har fået mig til at overveje, hvor jeg kan få den økologiske udgave. Det er nemlig ikke i de lokale forretninger.
Jeg tror jeg bliver nødt til at støtte Iris – selv om jeg en gang imellem spiser svin og synes det smager godt, sÃ¥ er det med bekymring, og jeg reducerer mere og mere.
@Iris
Industri landmanden producere et produkt der er lovligt at producere og som efterspørges at forbrugere der efterspørger kvantitet fremfor kvalitet.
Jeg ville foretrække at det gik som med kyllingen altså at vi lærte at efterspørge kvalitet.
om producenterne skal have frit slag?
jeg bor midt i industrilandbrugsland. nÃ¥r lejlighed byder sig, mander jeg mig en gang imellem op til at tage en diskussion med landmændene her pÃ¥ lav vedrørende et eller andet aspekt, som ikke huer mig. det er jo trods alt dem, der formodes at lave en del af den mad, jeg spiser, og som forvalter den jord, der som udgangspunkt var vores allesammens. generelt bryder de sig ikke meget om at diskutere med et kritisk kvindemenneske, der ikke anses for at have forstand pÃ¥ virkeligheden. og i sÃ¥danne samtaler indgÃ¥r altid – som forsvar – sætninger som: “det er ikke ulovligt” – “vi overholder reglerne” – “det har politikerne bestemt” – “det er godkendt af dyrlægen” – “sÃ¥dan er moderne landbrug”. ikke sjældent ledsaget af et vist mÃ¥l af arrogance og sikkerhed om, at man har sin ryg fri. især det første svar er min yndlings. hvis vi allesammen baserede vores fornuft og etik, ansvarsfølelse og grÃ¥dighed og arbejdsmoral pÃ¥, hvad der ikke er explicit ulovligt ……. jamen?
konklusionen på den form for argumentation må jo være, at landmanden bare ønsker at vide hvad reglerne er og så ellers få lov til at passe sit arbejde. aben hopper fra skulder til skulder. hvem bør/vil påtage sig ansvaret? hvordan får vi afgjort, hvem der _skal_ påtage sig ansvaret?
@capac
Ja jeg er af den overbevisning at det er mit ansvar hvad jeg vælger at putte i munden.
Dyrevelfærds diskussionen er en helt anden sag men ikke uinteressant.
når man ser frilandsgrises adfærd og sammen holder det med viden om at grisen er væsentligt mere intelligent end hunden så er det dybt ubegribeligt at man har lov til at have det grisehold man har og jeg forstår ikke at det ikke står øverst på alle dyreværns interesseredes dagsorden.
Forholdene for pelsdyr er for intet at regne i forhold til men de er åbenbart bedre til at vække følelser end en gris.
@Thomas: Det er rigtig nok, at vi kan finde bedre kvalitet. Specielt, hvis vi ikke forlader os på supermarkedernes og discountforretningernes kølediske, men søger til de små slagtere og de økologisk handlende landmænd.
Om producenterne skal have frit slag til at sælge underlødige produkter, vil jeg godt sætte spørgsmÃ¥lstegn ved. I hvert fald, nÃ¥r friheden indebærer en sundhedsrisiko for forbrugerne og en stadigt forværret “dyrevelfærd”. Det frie markeds har nogle omkostninger, som denne sag med al ønskelig tydelighed viser. Og sÃ¥ har vi ikke sagt et eneste ord om milliardsubsidieringen af samme landbrug.
Capac
Vi har et valg men alt for mange vælger desværre pris fremfor kvalitet når det gælder gris og derfor kan vi ikke finde kvalitet i køledisken
Men det er faktisk let at finde ordentligt svinekød ligesom det er let at finde ordentligt lam og hvis tilstrækkeligt mange af os gør det så giver resten sig selv.
Da jeg arbejdede på landet var det en selvfølge at de grise der skulle hjemmeslagtes ikke blev fodret og behandlet på same måde som dem der skulle sælges i Føtex.
Om man mener at producenter ikke skal have lov til at have lov til at sælge underlødige produkter er vist en anden sag.
@Iris: Jeg kan godt huske det med det ekstra ribben. Min far sejlede baconsvin til England i tresserne og halvfjerdserne. Og der blev snakket meget om den slags.
Jeg synes heller ikke, at det gælder om at være hellig. Vi har da et valg og må sætte handling bag vores holdninger. Hvad enten det drejer sig om burhøns, industrisvin tremmekalve eller maltrakterede slagtekvæg. Og vi har jo de økologiske landmænd, der heller end gerne vil have flere kunder.
jeg ved ikke, hvorfor jeg er sÃ¥ sær … men jeg holdt for mange, mange Ã¥r siden op med: først at nyde indtagelsen af industrigris, dernæst overhovedet at bruge penge pÃ¥ “varen” … det skete, da jeg under køkkenarbejde via radioen blev oplyst om, at det dygtige danske landbrug nu havde fremavlet en gris med flere ribben, sÃ¥ der kunne blive noget mere bacon. resten af kroppen var sÃ¥ ganske vist ikke designet derefter, hvilket bl.a. førte til svajryggethed og bugslæberi! velbekomme! skriften pÃ¥ væggen var ikke til at tage fejl af. jeg var yngre og følsom, mistede pÃ¥ stedet min uskyld, fik kvalme og svor i mit stille køkken, at det ikke skulle blive med mig som samarbejdspartner … jeg ønsker ikke at fremstÃ¥ som “hellig” og føler mig heller ikke sÃ¥dan. men helt ærlig: jeg kan altsÃ¥ ikke forstÃ¥, det er sÃ¥ svært at træffe nogle valg engang imellem her i vores overflodssamfund, hvor der netop – ti-hi – er frit valg pÃ¥ alle hylder …
(intet af ovenstående er ment som et personligt angreb på nogen)
@mb: Ja, jeg læste det godt. Og vi er godt på vej.
@Thomas: Vi kan ikke som forbrugere fralægge os et ansvar. Men det kan landbruget, dets organisationer og politikere heller ikke. De sidste burde i det mindste sikre forbrugerne et reelt valg i køledisken.
Problemet er enkelt. Sålænge vi kræver at købe et kilo ribbensteg til 30-40 kr og finder os i at det smager som at række tungen ud af vinduet ja så får vi et industri produkt på linie med 5 frosne kyllinger til en halvtresser.
Landbruget vil kæmpe imod med næb og klør for at konkurrence parameteren ikke bliver kvalitet men forbliver kvantitet af den ganske enkelte grund at det ikke er muligt at forfine kvaliteten i væsenlig grad på store industri brug det kræver små brug.
Der er helt sikkert noget alvorligt galt med den måde det foregår på, men forbrugerne har ikke tænkt sig at ændre deres indkøbsvaner, og politikerne tør ikke gå til den.
Det kan blive meget værre: Holland – Landmænd i karantæne pÃ¥ hospitaler
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/06/14/090121.htm
“Hans Jørn Kolmos advarer om, at hvis ikke forbruget af antibiotika falder i det danske landbrug, sÃ¥ kan vi risikere, at landmænd skal i karantæne, nÃ¥r de bliver indlagt pÃ¥ et hospital.
– Hvis landmænd kommer pÃ¥ hospitalet i Holland, sÃ¥ kommer de automatisk i karantæne, hvor det bliver undersøgt om de bærer resistente bakterier. Risikoen er ellers for stor for, at de spreder bakterierne pÃ¥ resten af hospitalet, fortæller Hans Jørn Kolmos.”