I år er det 25 år siden, Whitney Houston debuterede med sin eponyme, millionsælgende debutplade. Stjernemager og pladeselskabsboss m.m. Clive Davies havde spottet den unge Whitney og mente – med rette – at hun med den stemme, det udseende og den rette markedsføring kunne blive den helt store superstar. Og sådan gik det. Hun blev Top of the Pops.

Men vi ved også, at det gik den anden vej. Stoffer, et vist nok voldeligt ægteskab m.m. underminerede karrieren for den unge Whitney. Hun blev endnu et eksempel på, at den begærede succes i showbizz – den alle de håbefulde X-Factor-deltagere drømmer om – hurtigt kan forvandles til en molok, der æder sine børn og spytter dem ud bagefter. Eksempler er der nok af. Vi så, hvordan det gik med Michael Jackson, der endte sit liv – akkurat som Elvis – med et større medicinskab i kroppen.

Hvad Whitney Houston havde i kroppen, da hun i går optrådte i Forum i København, vides ikke, men i følge anmelderne – bl.a. Berlingske Tidenes Thomas Søie Hansen – var stjernen transformeret til en karikatur af den fordums så kønne, feterede sanglærke. Rygterne fra hendes aktuelle verdensturné, der skulle være hendes come back, var løbet i forvejen. Aflyste koncerter, udvandrende publikummer, svigtende stemme og hukommelse osv. Alligevel havde hundredvis af danske publikummer løst billet i håb om at opleve lidt af fordums storhed.

I stedet blev de vidne til poppens svar på boksningens ringvrag. En kunstner, der ikke har indset, at det er slut. En kunstner, der ikke har lyttet til sine rådgivere eller har haft dårlige sådanne, og har sat sit renommé over styr. Exit Whitney.