I morgen runder Susan Kay Quatro – kaldet “Suzi” – tres år. Banalt, men også lidt utroligt, når man som denne blogger for sit indre øje ser en smækker ungmø i stramtsiddende, dekolleteret jumpsuit, store smukke øjne og en kæk her-kommer-jeg-attitude. Jo, den amerikanske singer-songwriter, musiker, sanger, skuespiller med mere vidste godt, hvad hun skulle spille på dengang i starten af halvfjerdserne, hvor hun bragede ind på de europæiske hitlister (for amerikanerne var mere tilbageholdende…) og ind i unge mænds hjerter (eller hvor det nu var) med solide hits som fx “Can the Can” (hende anden single), “48 Crash” og “Devil Gate Drive”.
Måske var det Suzis italiensk-katolske baggrund der gjorde det let for hende at markedsføre sig selv som unge mænds våde drøm og unge pigers forbillede (lige som Madonna gjorde det et årti senere). Men det hjalp sikkert også, at hun var blevet spottet af den berømte producer og manager Mickey Most, der satte Suzi sammen med det dengang trendsættende sangskriverpar Nicky Chinn og Mike Chapman og lod hende ride på den bølge, man kaldte glam rock.

Problemet med at ride med på en bølge er ofte, at man også risikerer at være på den, når den løber ud i sandet. Og glamrockens storhedstid var første halvdel af halvfjerdserne. Som tilfældet var for navne som Slade, Sweet, Mud, Alvin Stardust og Gary Glitter, så havde Suzi svært ved at gøre sig rigtig gældende efter 1975. En lysende undtagelse var kamæleonen David Bowie.

I 1978 lykkedes det dog for Suzi at generobre hitlisterne for en kort bemærkning med hendes måske mest slidstærke sang “If You Can’t Give Me Love” og med duetten “Stumblin’ In”, hvor hun sang sammen med Smokies Chris Norman. Med sidstnævnte sang lykkedes det også for hende at gøre sig bemærket i hjemlandet USA, hvor den nåede en fjerdeplads.

Selv om Suzi Quattros storhedstid var ovre med udgangen af halvfjerdserne, har hun været aktiv siden som sangskriver, musiker, radiovært, skuespiller og selvbiografiforfatter siden . Hendes selvbiografi kom i 2007 med den betegnende titel Unzipped.
Unzipped var, hvad Suzi var, da hun kom ind i mit univers i halvfjerdserne. Jeg blev ikke decideret fan af hende, men der var en vis uimodståelighed over hendes ungpigefriske udgave af glam rock, når den bragede ud af radioen. Og uimodtagelig for hendes appeal var jeg bestemt ikke… I morgen fylder Suzi så 60. Til lykke med dagen.