Lidt firkantet sat op, så var eksotisk rockmusik i tresserne fx rock – eller beat, som det hed – fra Tyskland. Den angelsaksiske dominans var til at føle. Og i det hele taget var populærmusik fra ikke-engelske sprogområder mere undtagelsen end reglen. Frankrig var et andet eksempel. Men med globalisering, internationalisering og – ikke mindst – internet, så er der åbnet døre for musik fra andre verdensdele, også musik, der har år på bagen.

Forleden kom jeg således på sporet af det chilenske psychedeliske rockband Aguaturbia, som efter sigende var det mest kendte ikke-angelsaksiske rockband i tresserne. Jeg kan dog ikke huske, at jeg hørte om dette beatorkester dengang.

Gruppen blev dannet i 1968 af guitaristen Carlos Corales og hans hustru Denise (sang). De øvrige medlemmer var Willy Cavada på trommer og Ricardo Briones på bas. I perioden 1969 til 1974 indspillede de to album, Aguaturbia (1970) og Aguaturbia Vol. 2 (1973), som siden er blevet genudgivet i opsamlingen Aguaturbia Complete Tracks (2000, Runner Records). Man kan altid diskutere, hvor original Aguaturbias musik var, men den er ganske repræsentativ for den syrede, eksperimenterende psychedeliske musik, man dengang svælgede i.

Mere her. Aguaturbia har også en myspaceside og en chilensk hjemmeside.