De sure rønnebær – derfor vandt tyskerne MGP

Author:

Som vel vides, så er Melodi Grand Prix forbi, overstået, over and out. Alt efter temperament. Men sårene er ikke lægt hos taberne. Det forlyder, at svenskerne seriøst overvejer at droppe MGP fremover. Og i England hedder det sig, at man ikke længere kan vinde konkurrencen. Ikke engang, hvis man kunne sende The Beatles…

Det er selvfølgelig også forsmædeligt, at stolte popsangsnationer som Sverige og England får baghjul af en tysk teenager i sorte nylonstrømper og en sang, der er skrevet her i det østjyske. Og frustrationen skal ud. I Telegraph opregner man 10 grunde til, at tyskerne vandt denne gang:

1. Alle skylder Tyskland mange penge

2. Tyskerne er de eneste, der har råd til at vinde

3. Det var deres tur til at vinde (sidst det skete var i 1982 med Nicole og hendes En Bisschen Frieden)

4. Bevægende og tankevækkende tekst ( “I went everywhere for you, I even did my hair for you, I bought new underwear light blue, and I wore it just the other day.” Freddie Mercury, eat your heart out.)

5. Hun blev bakket op af Angela Merkel.

6. Tyske Lenas optræden blev ikke forstyrret af Jimmy Jump (som det spanske indslag blev)

7. Adskillige lande trak sig i år

8. Syngende sensation og dansedronning

9. Lena fik opbakning af irriterende entusiastiske fans

10. Briterne beseglede deres egen skæbne med en sang med titlen: That Sounds Good To Me..

Ja, englændernes humor kan man i det mindste ikke tage fra dem.

6 thoughts on “De sure rønnebær – derfor vandt tyskerne MGP”

  1. @Aage: Understreger det ikke blot absurditeten ved den slags konkurrencer?
    @Jens: Ja, sådan kan man også vælge at se på det.

  2. Dét, man kan undre sig over er forskellen pÃ¥ , hvor meget de enkelte melodier bliver spillet i de enkelte nationers radio-kanaler o.lign., og sÃ¥ nationernes stemmeafgivning:”In a moment like this” bliver angiveligt konstant spillet i Rusland, der dog kun giver 1 stemme ved MGP. Til gengæld giver Rusland og Hviderusland hinanden topkarakterer.
    As usual.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *