Jeg bemærkede mig, at Pia Kjærsgaard som argumentation for at gå med til forringelserne af dagpengeperioden m.m. henviste til nødvendigheden af besparelser. Og dermed løb fra tidligere løfter om, at man i DF “under ingen omstændigheder” ville være med til forringelser af dagpengeperioden og efterlønnen. Som om der ikke var andre muligheder – f.eks. gennem en mere retfærdig fordeling af skattebyrderne…

Forståeligt nok angribes Kjærsgaard og DF nu af fagbevægelsen for at være et bundt vendekåber, der løber fra tidligere løfter for at bevare sin plads som regeringens parlamentariske grundlag. Alternativet kunne jo have været et valg…

I dag reagerer fru Kjærsgaard så med symptomatisk voldsomhed over for fagbevægelsen, idet hun kalder 3Fs kritik for “fuldstændig uanstændig” og i samme åndedrag opfordrer forbundsformand for 3F, Poul Erik Skov Christensen, til at gå ned i løn. Hun mener, at 3Fs protest og kritik udspringer af, at loftet over fradraget for fagforeningsbidraget hænger sammen med de høje lønninger hos fagforeningspamperne…

Selv om jeg skal være den allersidste til at forsvare fagforeningsbossernes store lønninger og grundlæggende er enig med FOAs Dennis Knudsen i, at de ikke burde få mere end deres medlemmer plus en tillæg, så er kritikken fra fru Kjærsgaard absurd og et moralsk desperat forsøg på at forskyde fokus fra kritikkens indhold til noget andet, nemlig den udbredte fagforeningslede. Burde fru Kjærsgaard ikke være den første til at vise mådehold lønmæssigt? Som andre europæiske kolleger i øvrigt har gjort (i beskedent omfang ganske vist, men ikke desto mindre). Har vi ikke for ganske nyligt på store plakater set, hvor meget fru Kjærsgaard får ekstra i lønningsposen efter den skævvridende skattereform? Det var betydeligt mere end den børnecheck, som småbørnsfamilierne nu i bedste fald kan gøre sig håb om at modtage. Har fru Kjærsgaard nogensinde stemt imod en forhøjelse af folketingsmedlememmernes løn? Mig bekendt aldrig. Hvem sagde “pamper”? Hvem har glemt, hvor hun kom fra?

Fru Kjærsgaard og hendes kumpaner kommer ikke uden om, at de med det indgåede forlig har svigtet tusindvis af småbørnsfamilier, hundredtusindvis af ledige medborgere, flygtninge med tolkebehov, fattige i ulandene, folk med høreproblemer (bl.a. nogle af de pensionister, der stemte på DF sidst) osv. Blot fordi de vil holde fast på deres taburet og magtbastion for enhver pris. Føj for den lede. Jeg håber, at mange af DFs vælgere vil bruge anledningen til at genoverveje, hvor de vil sætte deres kryds næste gang… [link]