Forleden faldt jeg i staver over en gammel hitliste fra 1963. Og jeg kom til at tænke over, hvornår Beatles sådan for alvor kom ind i min verden – ja, og hvornår de i det hele taget dukkede op i danskernes bevidsthed. For de to ting hænger nogenlunde sammen. Og så viser det sig, at Henrik Smith-Sivertsen – manden bag www.danskehitlister.dk – har stillet sig samme spørgsmål. Hvordan slog Beatles reelt igennem i Danmark?
Det viser sig, at Beatles’ gennembrud kom via Sverige. Et bestemt tv-program – Drop In (30. oktober 1963) – hvor Beatles optrådte, og som kun de heldige udvalgte i Københavnsområdet kunne se, satte rigtig skub i udviklingen af Beatlemania herhjemme.
Gruppen havde dog vist sig på den hjemlige hitliste. I uge 35 (august/september) 1963 dukker de op på en 20. plads med Twist and Shout. Og nummeret rumsterer rundt i den nederste halvdel af top 20 frem til uge 15 i 1964. Den næste singleplade er She Loves You, som debuterer på en 20.plads i november (u. 46) og derfra kravler den stødt op ad listen for at indtage førstepladsen i uge 5, februar 1964.
For mit eget vedkommende så var det She Loves You, der gjorde udslaget. Singlen var min første Beatlesplade. Om jeg hørte den i radioen først eller det var de andre knægtes omtale af den, der vækkede min appetit, kan jeg ikke huske. Men jeg tror, det var det sidste.
Igen er det sjovt at se på hitlisternes indhold. Fra august 1963 til februar 1964 kan man se, hvordan Beatles indtager den danske liste med manér. En beskeden bundplacering er skiftet ud med en 1., en 4. og en 18. plads med hhv. She Loves You, I Want To Hold Your Hand og Twist and Shout, som igen er dukket op. Men Elvis og Cliff er der stadigvæk sammen med danske kunstnere som Jørgen Ingman, Gitte Hænning, Bjørn Tidmand, Gustav Winkler, Oswald Helmuth (!), The Scarlets, Johnny Reimar og Poul Bundgaard – og udenlandske navne, hvoraf de mere kuriøse er nonnen Soeur Sourire med Dominique, Francoise Hardys “Tous les garcons” og japanske Kyi Sakamoto og “Sukiyaki”.
Jeps! det er nemlig rigtigt sjovt, & interessant at læse de gamle lister…ogsÃ¥ synes jeg at det er nogle virkelig fine idéer, emner, osv. Henrik Smith Sivertsen arbejder med.
Næ, desværre, jeg er vist den eneste, der gemmer den slags. Men man skulle nok have passet bedre pÃ¥ sine covers: EP’en med Stones: Time is on my side, Tell me, Congratulatios og Route 66 havde nok været en del mere værd med cover.
Men de små pladealbums med plastik-lommer gjorde det jo nemt at undvære dem, dengang!
@Aage: Så må vi håbe piger har gemt de italienske udgaver. De må være noget værd i dag.
Min lillesøster var Beatles-fan lige fra begyndelse, så det var absolut off-limits for mig; her blev det så Stones.
Men jeg købte da singles til begge mine søstre med the Beatles, jeg faldt over nogle italienske udgaver. Ringo Star var “batterista”, dét lød da af noget.
I morges pÃ¥ arte.tv var der 2 timer om latin-musikkens indflydelse i USA, bl.a. med Carlos Santanas optræden ved Woodstock; men ogsÃ¥ Beatles og Stones blev nævnt, og der er jo flere af Beatles’ melodier, der er skrevet som mambo eller cha-cha-cha, selv Stones’ “Satisfaction” er cha-cha-cha. Det havde jeg rent glemt.