Medens Rolling Stones’ Exile On Main Street har indtaget førstepladsen på den engelske albumhitliste (første nr. 1 for gruppen i 16 år), så mæsker medierne sig stadigvæk i myterne om gruppens dekadente liv i deres sydfranske eksil. Med en sær blanding af moralsk forargelse i snor og betagelse af det rockmytologiske af sex, stoffer, alkohol og musik graver journalisterne sig ned albummets tilblivelseshistorie og er lige ved at glemme det vigtigste: musikken.

Men Mick Jagger gør det ikke let for de journalister, der gerne vil fremstille tiden på Côte d’Azur som en ekstraordinær tildragelse. Selvfølgelig var der “sex, drugs and rock-and-roll” og – som Jagger udtrykte det – “vi var unge, så godt ud og var dumme” med tilføjelsen: “Nu er vi kun dumme”.

Jagger forstår at relativere og afmytologisere historien uden at dræbe dens fascination. Til The Telegraph slår Jagger fast, at han overhovedet ikke er nostalgisk i forhold til den tid. Men selv om gruppens medlemmer, tilhørende familiemedlemmer og div. venner skejede ud, så blev der skabt musik, der stadigvæk er interessant at lytte til. Det er det primære. For Jagger var det en dekadent tid, men også en dejlig tid på et smukt sted med smukke huse og swimming pools. Jagger vælger at se på de lyse sider og giver udtryk for, at han sagtens kunne klare dekadencen og udskejelserne, fordi han var udstyret med en god og solid middelklasseopdragelse. Det forhindrede ham i at komme ud på overdrevet.

“Yes, I think so. When you are young and you have a very close family life, it helps you be centred for later. If you don’t have a very stable upbringing, I think it can be difficult.”

Og stofferne får også en realistisk kommentar med på vejen. Jovist gled Keith Richard ud i et heroinmisbrug, og man holdt sig ikke tilbage med de sjove stoffer. Men Jagger synger ikke med på den slet skjulte forargelse i bagklogskabens lys. Uden at benægte excesserne henviser han til ungdommens forbrug af stoffer og nutidens excesser i form af  almen forbrugerisme, der ikke er væsentlig anderledes. For at sætte trumf på slår han et slag for legaliseringen af stoffer med det fornuftige argument, at kampen mod narko jo ikke har været særlig succesfuld. Og man kunne begynde med et afgrænset sted, fx Isle of Man eller Island…

Jo, den veltrimmede, velklædte Mick Jagger er ikke sådan at bide skeer med. Han falder ikke til patten, selv om han går med Gucci-solbriller og skræddersyede bukser. Han benægter ikke noget, men punkterer de mytologiske bobler, som medierne gerne vil puste op – uden at dræbe fascinationen ved et liv i rock’n roll. [link]

We all did excessive things, but I don’t remember it being particularly bad in the south of France. [In the film] you see it like it is, it’s a very pleasant place, really. I’ve had a lot of unstable moments – everyone does in their life – but I had a very centred upbringing.”