Det er efterhånden et stykke tid siden, jeg har kommenteret udviklingen på den digitale downloads område. Men tingene står ikke stille. Kampen mod den famøse, illegale fildeling fortsætter med uformindsket styrke, men fokus er forskudt fra de små fisk – peer-to-peer-fildelerne – til distributørerne, internetudbyderne. Lovgivningerne i Frankrig, Sverige, Irland, England og flere steder pålægger internetudbyderne et ansvar med hensyn til overvågning af ulovlig fildeling – og de tvinges til at udlevere information i form af IP-adresser, når der er mistanke om illegal fildeling.

Slaget om den berygtede Pirate Bay er heller ikke kæmpet færdig, selv om sitets skabere er slået til økonomiske lirekassemænd. Det seneste, der er sket, er, at det svenske Piratpartiet har lagt server til Pirate Bay-sitet. Det sker på et tidspunkt, hvor Pirate Bay ellers igen og igen er blevet lukket ned med domstolenes hjælp. Det interessante ved den nye udvikling er, at kampen om Pirate Bay – og om den omstridte bittorrentteknologi – dermed for alvor bliver et kulturpolitisk varmt emne. For Piratpartiet er som bekendt blevet skabt netop for at kæmpe for internettets frihedsrettigheder – og er angiveligt Sveriges fjerdestørste parti for øjeblikket. Og i følge partileder Rick Falkvinge er aktionen en konsekvens af partiets politik. Det skal blive spændende at se, hvad der nu sker.

Men måske er hele balladen om den ulovlige fildeling blot en midlertidig hændelse i internettets korte historie. En konflikt mellem det moderne – de nye teknologiske innovationer – og det gamle – en forældet tænkning copyright og ophavsret – som i løbet af få år vil være historie? Måske vil vi om få år se tilbage og trække på skuldrene, sådan som vi gjorde, da balladen om de analoge kopieringsteknologier var på sit højeste?

Den tanke er nærliggende, når man læser artiklen The Digital Download is Dead i Slate. Her reflekterer Farhad Manjoo over udviklingen i den legale fildelings front, dvs. på IYunes. ITune og Apples iPod er blevet indbegrebet af den digitale musiks tidsalder. iTunes sidder godt på musikmarkedet, har en software, der kan bruges på Apple- og Windowsmaskiner, og som kan synkronisere brugenes musik, fotos og apps. Dermed har iTunes og Apple fået en dominerende status på musikmarkedet, som kan minde – ubehageligt – om den generelle dominans, som Microsoft har på softwaremarkedet.

Men ITunes er ikke perfekt. Programmet skal opdateres i et væk og bliver langsommere og langsommere. Ikke mindst i Windowsudgaven. Og på dette punkt følger iTunes ikke med i internettets lynhurtige udvikling. Manjoo fremhæver Googles webbrowser, Crome, som et modstykke. Bruger du Crome vil du opleve, at den opgraderer sig selv uden din medvirken. Du åbner browseren og opdager nye features etc. Til sammenligning er iTunes en omstændelig teknologi. Anakronistisk, skriver Manjoo. “Vi skriver 2010 – hvorfor skal jeg så koble noget som helst til noget som helst for at få filer fra min computer over til min telefon?”.

Googles mobile OS (operativsystem), Android, viser vejen frem, mener Manjoo. Fordi Android er knyttet til din Google-konto – og dermed direkte til internettet – og er wireless, så skal du overhovedet ikke bekymre dig om at flyttet filer mellem computer og telefon. Men det er kun begyndelsen. I den kommende version vil det blive muligt for brugeren at købe apps og musik fra hvilken som helst computer. Og det vil blive muligt at afspille al den musik, som man har liggende på sin computer, på telefonen – uden først at skulle synkronisere computer og telefon. Ved hjælp af et lille støtteprogram (app) på computeren kan denne sende den ønskede musik direkte til telefonen via internettet. Så længe du har internetadgang vil du altså kunne høre al den musik, du har liggende derhjemme på din server eller harddisk.

Perspektivet i Googles nye software er internettets. Android peger frem mod en tidsalder, hvor det ikke længere er nødvendigt at downloade filer og synkronisere dem mellem forskellige teknologier, men hvor de strømmer frit mellem dem. Men, en ting er perspektiverne, noget andet er realiteterne. For man skal ikke tænke ret længe over de nye fildelingmuligheder for at forstå, at de aktuelle stridigheder omkring ulovlig download vil blive løftet op i tredje potens, hvis musikken kommer til at cirkulere frit mellem de personlige computere, internettet og telefonerne…