Noget om dildoer og penge

Author:

Så vågnede man op til endnu en dag, hvor den danske folkesjæl viste sig fra sin mest smålige og bornerte side. I en af boulevardbladene bruger man forsiden til en historie om, at journalisten Reimar Bo “tjener kassen” på sit interview med Stein Bagger, fordi Bo har solgt interviewet til DR gennem sit eget produktionsselskab. Om udsendelsen var de mange tusinde kroner værd, skal jeg lade være usagt, men jeg går ud fra, at DR har købt udsendelsen med åbne, kritiske øjne – og har indgået en handel, der er kontraktligt i orden. Ekstrabladets historie handler om noget andet: brødnid, misundelse. Ekstrabladets bladnegere ville have gjort det samme, hvis de havde haft talent og idé til det…

Og i Holstebro mener en kvindelige politimester, at den lokale ejer af en sexkiosk ikke kan have en dildovibrator-reklame stående på fortorvet. Reklamen skulle angiveligt vise en dame set bagfra. I hånden holder hun omtalte hjælpemiddel. Reklamen kan næppe siges at være mere “anstødelig” end mange af de sodavands- og isreklamer, vi dagligt udsættes for i det offentlige rum. Om opstillingen af reklamen er i strid med politivedtægten ved jeg ikke, men politimesteren har rodet sig ud i moralismens hængedynd ved at postulere, at reklamen nok kunne gå an i København, men ikke i Holstebro! Den provinsielle puritanisme stikker sit lille fordomsfulde hoved frem.

15 thoughts on “Noget om dildoer og penge”

  1. Det Torben Bille siger om at det er for nemt med moralsk bagklogskab kræver en modkommentar: Vi som advarede mod boligboblen i 2003-4 pÃ¥ baggrund af det, vi havde set med IT-boblen 2001, og vi, som siger at 4500 tab af liv ved World Trade terroristaktion ikke mÃ¥tte overvurderes, ikke bruges uden at sætte det i relation til trafikdrab og senere tab af menneskeliv i Iraq, vi, som advarer mod at folk køber EiffeltÃ¥rnet eller lign. af firmaer som IT-factory, vi, som har advaret mod magttomrum efter 1989, og vi, som med rette nu advarer imod de alvorlige økonomiske konsekvenser, som vil kunne følge af mindsket tillid til oliegiganternes evne til at bekæmpe olieudslip, og vi der anbefaler øget EU-bevidsthed om pengenes begrænsede egenskaber som politisk styringsværktøj, vi er ikke bagkloge. Avisen “Dagen” var plattenslageri, mÃ¥ske folk ikke sÃ¥ det, fordi de kunne fÃ¥ et godt job? Den mekanisme gÃ¥r igen – ogsÃ¥ i Reimer sagen her. Men de journalister, som har arbejdet for “Dagen” eller som Reimer for noget andet utroværdigt uden at være kritiske, de har stemplet sig selv som nemme ofre. De behøver hjælp til at lære at læse udenom plattenslagerne.

  2. Chefen for DR Medier siger nu, at Reimer Bo er ansat pÃ¥ deltid, sååå…
    Men det bliver da spændende, om Reimer Bo kommer til at byde på den nye Berluscioni-kanal. Hvad er odds?

  3. Nu har en anden stjernejournalist – fra en konkurrerende tv-station – blandet sig i debatten: http://338b.sl.pt . Er der lidt brødnid i Dorphs kommentar? Og illustrerer indlægget ikke meget godt, hvor svært det er at holde de traditionelle journalistiske idealer om troværdighed, upartiskhed, habilitet osv. i hævd, nÃ¥r man befinder sig pÃ¥ den Herrens Mark som er det liberale marked?

  4. @Torben: Ja, nu skal vi fare med lempe og ikke være for bagkloge. Selv om der er god grund til at diskutere dyrkelsen af VIP-kriminelle i medierne – og journalisternes fungeren pÃ¥ det liberale marked.

  5. Roligt nu. Som Aage ganske rigtigt skriver, sÃ¥ blev Reimers honorar betalt af Ernest & Young, som stod for den begivenhed, hvor IT Factory blev hyldet som Ã¥rets entreprenør i 2008. Han var altsÃ¥ ikke hyret af Bagger. Det var han heller ikke, da han som ordstyrer sÃ¥ Bjarne Riis præsentere IT Factory som cykelsponsor. Moral med indbygget bagklogskab er for nemt. Og Jørgen ‘altid-god-for-en-frelst-mening’ Poulsen er langt ude.

  6. Hele problemet Reimer Bo som ekstern medarbejder i en offentlig radio sættes nu i relief af journalisik-professor Jørgen Poulsen, RUC, eftersom samme Reimer Bo Ã¥benbart tidligere har været hyret til en hyldning af Stein Bagger som “Ã…rets Entreprenørvirksomhed”, betalt af Ernest and Young.

  7. En ung jurist var her pÃ¥ Go’morgen,tv2, ret kritisk over at lade Stein Bagger sidde og hælde vand ud, nÃ¥r man stadig manglede 200 mil kroner.
    Jeg tænker på alle de små lommetyve og pushere, der er buret inde, og som er afskåret fra omverdenen, til deres prøveløsladelse, og som i fjernsynet kan se DR, TV2 og resten af medierne fedte og sleske for celeb-forbryderne, som jo virkeligt har gjort skade, men som får lov til at pudse deres egoer.
    Men vi er måske ikke alle lige lige for loven.

  8. @Aage: Ja, diskussionen af, om det er ønskeligt, at forbrydere skal behandles som mediedarlings, er i allerhøjeste grad relevant, og det faktum, at man kan bruge en time (!) på at interviewe en notorisk svinder som Bagger siger en hel del om den uheldige udvikling medierne har foretaget de sidste årtier.

  9. @Donald: Ja, hvad mon der blev af Stig Andersen? Han var god til det med økonomi. Og du har helt ret: Vi mangler stadigvæk en seriøs granskning af både Baggersagen og finanskrisen.

  10. Er Reimer Bo i det hele taget istand til at lave reelt journalistisk arbejde? 21 Søndag er pinligt at se, ubetydeligt, plat, og hans tonefald er underligt, så jeg har ikke set ham i lang tid, og det kan jo være at det har ændret sig, derfor mit spørgsmål.

    Det ville være relevant at tale med flere specialister i økonomisk kriminalitet. Det har vi ikke fået endnu (hverken vedrørende Bagger eller boligboblen.) Er jeg for kritisk?

  11. OK, jeg var ikke klogere end at man kun opererede med fastansatte. Så tror da fanden, at der er så meget rod derinde, og at Bo Reimer er endt som mikrofonholder: ellers får han jo ikke interview-ofre.
    Derfor er det stadigt ikke rimeligt, at man kan slå plat af sine forbrydelser, og stikke pengene i egen lomme.

  12. @AagePK: Reimer Bo er ikke fastansat på DR, men honorarlønnet med det ene formål at være vært på 21 Søndag. Alt andet fakturerer han efter udbud/efterspørgsel-princippet. Det skal man være på Ekstra Bladet for at få ondt i røven over.

  13. @Aage: Vi kan altid diskutere rimeligheden i Reimars dobbeltspil. Jeg kender ikke til Reimars kontrakt med DR, men gÃ¥r ud fra, at han har en “kattelem”, der gør det muligt for ham at lave den slags projekter. At DR sÃ¥ accepterer det, ja, det er en ganske anden sag… SÃ¥ vidt jeg har forstÃ¥et, sÃ¥ er det en almindelig praksis blandt VIP-journalister i tv-verdenen at lave eget produktionsselskab for at kunne lave produktioner med henblik pÃ¥ salg til moderselskaberne. Cecilie Frøkjær er vist ogsÃ¥ pÃ¥ den galej.
    Det ændrer ikke ved, at Ekstrabladets sure opstød mest af alt ligner historien om ræven og rønnebærrene.

  14. Altså, hvis Reimer Bo er ansat og lønnet af Danmarks Radio, er det så rimeligt, at han laver en nebengeschæftlig aftale og et interview med Hvemsomhelst, og bagefter sælger det til DR? Er det rimeligt, at en medarbejder i firmaet kan gå på strandhugst blandt firmaets kunder, overbyde, og dernæst sælge f.eks et interview til forhøjet pris? Det ville da aldrig gå i et privat firma.
    Medmindre øvelsen går ud på noget helt andet: Stein Bagger er så hot et emne, at DR VIL have et interview. Men da kriminalitet ikke må betale(s)/sig(stryg venligst det ikke ønskede selv), laver man lige en omvendt Trojansk Hest: man lader privatfirmaet Reimer Bo betale Stein et XXL antal kroner, og får interviewet for næsen af TV2. Og Stein Baggers skyldnere får en lang næse, for Reimer Bo er ikke forpligtet til at oplyse nogen om dele-forholdet, så længe han betaler skat af hele dynen.
    Det burde simpelthen være forbudt for straffede personer at tjene penge på bøger, film, interviews og derivater heraf, hvis det relaterer til forbrydelsen, alle penge burde konfiskeres til fordel for ofrene og statskassen, til alle udgifter, incl. kost og logi i fængslet er betalt, med renter.
    Det må aldrig betale sig at bryde loven.
    Hvad angår dildoer, indgår de jo i dag i arkitekturen i de største byer, se f.eks. i London.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *