Man skal passe på med at kaste med sten, når man selv bor i et glashus, siger en gammel talemåde. En af dagens små nyheder drejer sig om, at Jyllands-Posten har fået fingre i et brev, hvori Venstres næstformand Kristian Jensen henvender sig til en række ‘talentfulde, liberale unge’, som Venstre ønsker at indsætte i diverse ‘råd, nævn og udvalg’. Afsløringen – eller hvad man nu vil kalde nyheden – har straks fået Socialdemokraterne politiske ordfører Henrik Sass Larsen ud af røret. Larsen henviser til, at den store rorgænger Anders Fogh Rasmussen tidligere har kritiseret Socialdemokraterne for samme praksis. Larsens siger: “Det er dybt pinligt, at Venstre nu er blevet taget i at lokke folk med en plads i råd og nævn på baggrund af deres politiske tilhørsforhold. Det er klokkeklart kammerateri”.

Ingen tvivl om det. Det er indspisthed, nepotisme, kammerateri, pamperi osv. Men – i den politiske virkelighed er hukommelsen åbenbart kort som en barneskjorte. Vi skal ikke mere end et par måneder tilbage i tiden for at finde sagen om den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensens kammerateri i besættelsen af stillinger på rådhuset i København. Politikerne har altså ikke noget at lade hinanden høre. Og der er ikke fugls føde på den nyhed. Det er Business as usual.  Som almindelig borger kan man kun beklage, at det forholder sig sådan. Det ville være bedre, hvis man ansatte de bedst kvalificerede. [JP]