Ingen tvivl om det. Vietnamkrigen i halvfjerdserne var med til at politisere min generation. Lige som atommarcherne havde gjort det ved den foregående. I år er det 35 år siden Vietnamkrigen sluttede, da Saigon faldt (den 30. april 1975), og amerikanerne forsmædeligt måtte forlade byen i al hast. Jeg husker endnu de desperate scener, da helikoptere hentede de sidste. Lige som jeg husker de andre billeder fra denne fotogene krig. Den nøgne, napalmbrændte pige på landevejen. Politimanden, der skyder en formodet vietcong – til ære for fotografen og verdensoffentligheden. Guerillaer i bjergene med en menneskelever i hænderne – lige taget ud af en af fjendens soldater. De massive demonstrationer ved Washington Monumentet. De eksploderende napalm- og Agent Orange-bomber, der regner ned over de vietnamesise marker og skove. Osv. Billederne – og mange flere – kan du se i denne kavalkade, hvis fotografiske klarhed bringer erindringerne tilbage med stor styrke. Og minder os om, at verden ikke er blevet meget bedre end dengang. Den internationale konfliktzone er flyttet et andet sted hen – og vi er oven i købet blevet direkte involveret – men ellers er ikke meget ændret? Der er stadigvæk brug for håb og forandring. [tak til Mette for link]