Suk. Verden går sin skæve gang, og nogle gange synes man, at den progressive udvikling godt kunne gå lidt hurtigere og uden så mange tilbagefald. Hvad blev der fx af det seksuelle frisind, der forsigtigt stak snuden frem i de tidlige tressere? Trak det snuden til sig igen med det samme? Jo, jeg ved godt, at de glade tressere slet ikke var så frisindede, som Inge og Sten Hegeler, sexmesser og spirende pornoindustri kunne forlede nogle journalistspirer til at mene, og at det også haltede i halvfjerdserne, når man ser bort fra enkelte forsøg med kollektive bollerum, ølejre og bryster i fri dressur ved musikfestivalerne. Frisindet, det rigtige frisind, hvor det ikke primært handler om at styre sine egne promiskuøse lyster, men om at have et afslappet forhold til andres mere eller mindre sære tilbøjeligheder, så længe de udfoldes inden for lovens rammer – den har det svært og har vel altid haft det.
Der er løbet meget vand i århus å, siden dengang Bo Jakobsen udsendte sin bøsseplade, og man skulle tro, at vi nu var kommet så langt, at homoseksualitet nu var accepteret som en del af normalitetsbilledet – i det mindste her i vesten. Men nej. Sådan er det ikke. Hatecrimes florerer i vor lokale andedam og uden for. Og bevæger vi os uden for lille Danmarks grænser ser det ganske sort ud.
Forleden fik Elton John afbud til en optræden i Egypten, fordi han havde tematiseret homoseksualitet i et interview. Se det kan man måske forstå, fordi Egypten er et muslimsk land, og som sådan har det ikke gennemgået samme emancipatoriske bevægelse som de vestlige lande. Men, at det skulle være sensationelt, at en succesfuld canadisk countrysangerinde springer ud af skabet efter ni album og adskillige countrypristildelinger, ja, det kan man godt undre sig over.
Chely Wright, som sangerinden hedder, mener i øvrigt, at ærligheden vil koste hende karrieren, fordi countrymusikken traditionelt set har stået for indgroede amerikanske “familieværdier” og har lettere ved at acceptere en fulderik, et ægteskabeligt sidespring, hustruvold og en social outsider end en smuk lesbisk pige.
Der er sikkert mange, der vil vende Chely ryggen, men langtfra alle. Countrymusikken er ikke længere så éndimensionel, som Chelys frygt antyder. k. d. lang sang country med succes – og gjorde en dyd ud af sine seksuelle præferencer, blandt andet i en famøs video. Dixie Chicks viste os alle, at man ikke behøver at være på George W. Bushs vogn og falde i et med konservativismens gråmelerede tapet for at spille country af høj kvalitet. Det samme gjorde flere bands i halvfjerdserne. Med Grateful Dead og Byrds i spidsen. Og hvad de tabte på gyngerne, vandt de på karusellerne.
På med cowboyhatten Chely, sæt sporen i frisindets lamme øg. Der er lang vej endnu, inden frisindet sætter dagsordenen. Så lad os gøre det svært for bagstræberiet…