Det er en kendt sag, at den berømmelse, som X-Factor-deltagere formodentligt drømmer om at opnå, kan blive et mareridt, hvis den strækker sig ud over de famøse 15 minutter, som kan blive os alle til del. Bliver du først rigtig berømt – som en Marilyn Monroe, en Elvis Presley eller en Michael Jackson – så kræver det en mere end stærk psyke og et solidt helbred at overleve. På paradoksal vis bliver offentlighedens opmærksomhed og projektørernes og fotografiapparaternes begær et fængsel, en glasklokke, som de udvalgte få skal henleve deres liv i. Elvis havde sit Graceland. Michael Jackson sit Neverland. Og som tilfældet var med Elvis’ bolig, så var den lukket land for det fleste.

Derfor er det selvfølgelig altid pirrede for den altid ubændige nysgerrighed, som boulevardbladene lever højt på, at få indblik i, hvad stjernerne såkaldte privatliv bestod af. Derfor er der pilgrimsrejser til Graceland. Men endnu ikke til Neverland. Det kommer nok. I mellemtiden kan man se en række fotos af objekter fra Michael Jacksons personlige skatkammer. Den tyske avis Die Zeit viser nogle fotos, som den schweiziske fotograf Henry Leutwyler fik lov at tage i 2009, da han fik til opgave at fotografere den berømte hvide handske, som Jackson brugte ved sine optrædener. Fotografierne, som udkommer i en bog, giver i al deres løsrevethed et snapshot af en person, der både har stjernenykker (fx en krone med initialet M på toppen) og dyrker en barndom, som han aldrig rigtig fik lov at have, fordi karrieren krævede ham (legetøjssoldater m.m.). Et 50-årigt barns pailletbesatte virkelighed.

Apropos berømmelse: Sir Paul Mccartney – “Berømmelse er skræmmende”