Det er ikke hver dag, der udkommer en bog om Captain Beefheart – og da slet ikke på dansk. Så jeg betragter det som en lille begivenhed, at min fagfælle og kender udi amerikansk undergrundslitteratur, filmmager, journalist m.m. Lars Movin har udsendt bogen “Captain Beefheart” på det lille poesi- og kunstdyrkende feinschmeckerforlag Bebop. Jeg har endnu ikke fået læst den, men det vil jeg gøre. Medens jeg venter på, at den dukker op i min postkasse, lytter jeg til Kaptajnens på samme tid repektfulde og -løse omgang med amerikansk blues- og rocktradion på albummet “Strictly Personal” fra 1968. At lytte til Beefheart er som at få ører påny. Det er musik med rødder, og samtidig er det mærkeligt uden for tid og sted. Som et godt stykke poesi. Jeg glemmer aldrig den første gang, jeg hørte Beefheart. Det var dobbeltalbummet Trout Mask Replica – på grammofonplade, selvfølgelig. Jeg havde hørt lidt på P3 og troede ikke mine egne ører. Kunne man spille sådan!? Var det overhovedet musik?! Ja, det var det. Og mine ører blev aldrig de samme igen. Og jeg har siden været en stor fan. Jeg kan ikke blive træt af hans musik, men kan undertiden godt få nok….

Gense og -hør også kaptajnen i Cannes 1968 – åh, manner…