I går var der for en gangs skyld en interessant nyhed, der rokkede lidt ved mine forestillinger om det borgerlige demokrati, og det man kalder ‘udenomsparlamentariske metoder’. De sidste har man i årevis især forbundet med unge mennesker og – til dels – aktive på venstrefløjen. Vi husker alle balladen med det uønskede par på klimakonferencen eller de to unge, der overhældte Anders Fogh Rasmussen med rød maling.
Men i går var det en flok pensionister, der valgte at udtrykke deres politiske holdning på udenomsparlamentarisk vis. Under Folketingets debat om de nyeste stramninger af udlændingeloven troppede 30 pensionister op og begyndte at synge, da integrationsminister Birthe Rønn Hornbech var gået i gang med at fortælle om de nyeste tiltag til at gøre livet surt for udlændinge i Danmark. Pensionisterne sang en relevant sang af den danske digter Benny Andersen og formåede at få sessionen udsat i ti minutter.
De aktionerende pensionister blev selvfølgelig fjernet fra Folketinget, fordi de forbrød sig mod de gældende regler. Og kan muligvis se frem til en bøde eller lignende.
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech fortolkede pensionistaktionen som “fuldstændig mangel på demokrati”. Udtalelsen er endnu en illustration af, hvor langt Hornbech har bevæget sig væk fra sit liberale udgangspunkt, efter at hun har grebet efter magten. For hvori skulle det udemokratiske dog bestå? Pensionisterne har blot gjort brug af deres ytringsfrihed – og oven i købet i en kreativ og humoristisk form. Jovist, de forbrød sig mod formelle regler for afvikling af Folketingets arbejde, men demokrati – borgerligt demokrati – kan ikke reduceres til det, man almindeligvis kalder ‘spilleregler’. I demokratiet har der altid været borgere, der har tyet til ikke-regulære veje for at komme til orde. Demonstrationer, happenings, aktioner af forskellig slags m.v. Pensionisternes happening var et vellykket eksempel på en udenomsparlamentarisk aktion, der udtrykte kritik af en kritisabel udlændingepolitik, og formåede at komme i medierne. Aktionen havde gennemslagskraft. De blev hørt.
Men man kan godt forstå ministerens frustration. Det må være frustrerende at blive afbrudt i sit ubehagelig arbejde – og oven i købet af en flok pensionister. En bedre illustration af regeringens svindende opbakning kan man næsten ikke tænke sig.