Der er løbet megen musik gennem ørerne, siden Jann Wenner og Ralph J. Gleason skabte kulturtidsskriftet “Rolling Stone”. Det var i 1967, og stedet var – hvad ellers – San Francisco. Navnet tog de fra Muddy Waters-sangen og fik dermed et navn med indbygget reference til både blues, rock og elektrisk folk. Med mere.
Magasinet blev allerede dengang identificeret med de kontrakulturelle strømninger i tiden, men var et alment kulturtidsskrift i svøb. Et blad, der ikke kun skrev om tidens populærkultur, men også med talent kastede sig over fx politik, og dermed skrev magasinet sig ind en fornem journalistisk magasintradition.
Efter nogle år i halvfemserne, hvor man forsøgte sig med en “modernisering” af bladet for at tækkes det unge segment blandt konsumenterne, er man igen på det seneste vendt tilbage til de gamle kulturkritiske dyder. Og selv om hippiestøvet og pionerånden for længst er blæst af det hæderkronede blad, så har det stadigvæk – også i disse krisetider – et anseligt antal abonnenter.
Et medie som Rolling Stone er ikke bedre end summen af dets skribenter, og Rolling Stone har været velsignet med mange velskrivende medarbejdere gennem årene. Lige fra galningen Hunter S. Thompson over legenden Lester Bangs til Patti Smith. Og heri finder man nok noget af forklaringen på bladets slidstyrke.
En fare for et blad som Rolling Stone har fra starten været, at det kunne ende som et menighedstidsskrift for gerontorockere, der var unge i 1967. Og det er da også kritikere, der mener, når defx har brugt magasinets mange lister over bedste albums osv. som målestok. Men det er en lidt urimelig kritik, al den stund kanoniske lister altid har det handicap, at det er svært at vurdere holdbarheden af de nyeste kulturelle tilbud, medens klassikerne jo netop beviser deres klassikerstatus ved stadigvæk at blive konsumeret.
I morgen træder bladet så ind i en ny fase. Det bliver nemlig muligt – mod passende betaling – at dykke ned i hele bagkataloget på internettet. Man kan undre sig over, at det først sker nu. Men bedre sent osv.
PS. Det får mig til at tænke på, at det jo ville være en brillant idé, hvis danske musiktidsskrifter gjorde det samme. Jeg så gerne, at Børge, Beat, MM, Levende Billeder osv. blev lagt ud på nettet.
@Gertrud: Måske ville det være en idé for biblioteksssystemet at digitalisere sådanne klenodier?!
Jeg mener at kunne huske, at bladet TOP POP sidst i 60´erne – udover en masse superfotos, idol-plakater og musikalske noter OGSÃ… havde en journalistisk skrevet leder. Dem ville jeg gerne læse igen…
@CAPAC: Gaffa gør det jo, og det virker ikke opsigtsvækkende godt, synes jeg. Endelig vil du så udvide kredsen af rettighedshavere betragteligt. Og dermed øge arbejdet med clearingen, men herligt ville det da være.
@Torben: Kunne man ikke scanne fx MM ind som pdf-filer? Det ville jo være overkommeligt – og oven i købet “bevare” bladene intakte med fotos osv.? Og det med copyright og betaling kunne man vel ogsÃ¥ finde en løsning pÃ¥. MÃ¥ske kunne man ogsÃ¥ søge midler til sÃ¥dan et projekt!? I hvert fald synes jeg, det er synd, at disse stykker kulturhistorie kun findes hos private og pÃ¥ de store biblioteker. Det virtuelle musikbibliotek er alletiders, men bevæger sig kun pÃ¥ artikelniveau. Som gammel læser sidder man der og savner Gorm Valentin og de andres fotos og fornemmelsen af at have et magasin i hÃ¥nden.
Jo, jeg ved godt, at det vil koste tid, penge og sved, men det ville også være herligt.
@CAPAC: Ja, det er et ønske/behov andre har haft før dig:-)
Der er imidlertid mindst tre problemer i det:
For det første digitaliseringen: Alle artikler fra de nævnte magasiner blev jo skrevet på skrivemaskine (evt. yngre læsere kan her se, hvad dèt er for et apparat: http://da.wikipedia.org/wiki/Skrivemaskine). Og da manuskripterne for langt størstedelens vedkommende er blevet væk/smidt ud/fortrængt indebærer det, at man skal have et eller menneske til at skrive dem af og ind i en database (hvis man vil kunne foretage fritekstsøgning, og det er lige som meningen med det, ikke?) For slet ikke at tale om udvælgelsen af artikler.
For det andet ophavsretten: Artiklerne ejes jo af forfatterne, og der skal søges om særskilt tilladelse hos hver enkelt. Alene at finde frem til dem ligner et halvt årsværk.
For det tredje: Der skal anskaffes en server eller serverplads, man skal etablere en portal og nogen skal vedligeholde den. Endnu et halvt årsværk.
MEN: Allerede for fem-seks år siden blev der med støtte fra bl.a. Det kgl. Bibliotek og diverse forskningsfonde til indskrivning, digitalisering og systematisering taget første skridt i den retning med Det virtuelle musikbibliotek: http://dvm.nu/
Her er alle artikler ophavsretsclearet og kan anvendes gratis inden for citatrettens rammer samt til forskning og baggrundsstof. Jeg har selv været med til at udvælge de mange MM-artikler, som findes i DVM. En anden grundpille i databasen er en lang række artikler fra Dansk Musik Tidsskrift.
Det er ikke altid Rolling Stone-niveau, men faktisk ret sjovt og tankevækkende læsning.