Hvad skal vi med kvinder?

Author:

Omtalen af Astrud Gilberto fik mig straks til at tænke på Jørgen Rygs og Preben Kaas’ danske udgave af Antonio Carlos Jobims geniale One Note Samba (“Samba de Uma Nota Só”). Den danske version er med på Let’s Go – Den Store Danske Tresserboks. Selvfølgelig, havde jeg næsten sagt. For selv om teksten er ganske fjollet – og præ-halvfjerdser-feministisk, så lykkes det faktisk komikerparret Ryg og Kaas at få sambaen til at svinge. Jeg kan huske, at jeg diskuterede det med en kammerat ved en studenterfest i Blåvand, hvor vi trods vores loyalitet over for den langhårede beatmusik og ret så berusede tilstand, måtte indrømme, at det var godt gået af de to fjollehoveder. Måske, fordi de to herrer var musikalske mennesker – ikke mindst Ryg med sin jazz-baggrund. Men måske også, fordi det er en melodi, som det er svært at ødelægge. Her er den i en udgave med Ella Fitzgerald:

– og med mesteren selv:

Post Views: 725
Categories: Musik
Tags:

5 thoughts on “Hvad skal vi med kvinder?”

  1. Gerry Mulligan troede jeg udelukkende spillede baryton-sax. Jeg tror AagePK rammer en væsentlig ting med rytme-opfattelsen (groovet) som de to slet ikke kan blive enige om – jo, nÃ¥r Jobim “giver indrømmelser”. Jeg kan vældig godt lide Jobim’s stil og hvis man har hørt mange andre optagelser med ham, kan man godt høre, at han arbejder i denne session! Arbejder hÃ¥rdt 🙂

    Hvad jeg synes om “One Note Samba”? Jeg kan ikke forstÃ¥ texten (pÃ¥ brasiliansk) men jeg synes svagt at kunne huske en mening, der – som andre bossa’er, har en tilbagelænet kærlighed til livet og kvinderne. Nu (med Google og ordbøger) kunne jeg mÃ¥ske finde ud af noget om hvad texten egentlig betyder.

    Melodi+harmonik er smuk – indlysende pÃ¥ en mÃ¥de, og sÃ¥ er der alligevel ikke andre, der har fundet pÃ¥ det 🙂 det er vel at mærke Jobim’s version jeg mener. Der er del forskelle pÃ¥ hvordan folk realiserer mellem-delens skala-passager.

    Svar

  2. Jeg havde den store glæde og fornøjelse at overvære Ella’s Tivoli-koncert i Glassalen sommeren ’69. Husker ikke lige One Note, men at hun pÃ¥ min opfordring sang”Mr Paganini” var meget stort.
    Ikke alene må Gerry klippe både hæl og tå for at få det til at passe, og Jobim trække den; men det skyldes måske den klassiske forskel med at jazzen kører på afterbeat, mens bossa og anden mere natur-inspireret musik gå på up-beatet. Er der nogen hjælp at hente fra mere kompetente?
    altså: One Note går : EN-to-En-to, ligesom Vivaldi og dansk folkemusik,
    Singin’ in the Rain gÃ¥r: en-TO-en-TO

    Svar

  5. Jeg kan godt forstÃ¥ at den unge Capac havde det sÃ¥dan med Ryg og Kaas’ version. Den hittede. Hvordan man ellers havde det med forskellige hits er en lang historie, som du pÃ¥ bedste mÃ¥de udfolder her pÃ¥ sitet.

    Det er sÃ¥ morsomt at se Ella Fitzgerald samtidig med at man hører hende. Den optagelse er lidt speciel, for hun folder sig ud pÃ¥ slap line – det var hun ellers meget bange for at gøre, sagde hun. Skal jeg være ærlig? Jeg forstÃ¥r godt hvorfor, for hendes intonation er helt anderledes sikker i “koncert-optagelser” og pladeindspilninger.

    Den anden Tube “forstÃ¥r jeg ikke” – jeg kan bare høre at de arbejder og at de har helt forskellige mÃ¥der at spille pÃ¥. Du kan ikke improvisere “jazz” over Jobim’s akkorder, der er for mange finurligheder. One-note samba er selvfølgelig en undtagelse, hvis man nøjes med den ene tone 🙂 selv da er rytmen ikke synkron. Guddødemig jo, i sidste 4 takter hjælpe Jobim den jazzede klarinettist (som er hvem?)

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *