Lediggang a go go – dagens kommentar, dagens sang

Author:

Byen uden midler

Kundskabens træ gik ud
på skolen hvor jeg gik
uden at lære andet
end at svabre gulvet efter gymnastik
& mit ambitionsniveau
var ikke påfaldende højt
da jeg kreerede en amagerhylde
til dem derhjemme i sløjd

Fra barnsben af
& tidligere endnu fik jeg fortalt
at det at ha’ noget
at falde tilbage på var lig med et & alt
jeg var hele den pukkelryggedes
bud på en karriere
men med ØK i udsigt lærte jeg
mig selv at ta’ ved lære

Jeg kom færdigekviperet
som semi-seriøs student
ad bagvejen til byen
uden midler fra mit rette element
men mine sorgløse studenterdage
endte som de sku’
med lidt vaklen i geledderne udenfor
på pladsen ved Vor Frue
Brændt blev både blazer
& hatten jeg havde fået
som bevis på hvortil
jeg ved egen kraft omsider var nået
ja klarsynet tog mig
for en gangs skyld med storm
& jeg ku’ se at individet var bedre
stillet uden uniform

For en ordens skyld så: Teksten er selvfølgelig af C. V. Jørgensen fra albummet Lediggang a go go (nummeret: Byen uden midler).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *