Let’s go – Sir Henry and his Butlers

Author:

Medens jeg læser den (vist nok) opmuntrende nyhed om, at musikbranchen er i bedring dukker et gammelt hit op i mit indre: “Let’s go” med Sir Henry and his Butlers. Pigtrådsgruppen var blevet dannet i 1964 og debuterede på plade med singlen Hi Heel Sneakers/Sick and Tired (Sonet) samme år. Men det var med singleplade nr. 2, det for alvor begyndte at sne for gruppen. Let’s go udkom også i 1964 (m. Johnny B. Goode som B-side) og solgte hele 50.000 eksemplarer i Skandinavien, hvilket udløste en sølvplade. Pladens succes hænger helt sikkert sammen med den enkle, håndklappede rytme, der dominerer Let’s go. Jeg kan tydeligt huske, hvordan vi baggårdsknægte og -tøser tog klapperiet og råberiet til os. Og siden blev klapperiet citeret ved fodboldkampe og andre offentlige sportsarrangementer. Nummeret, der i øvrigt var et regulært stykke pigtrådsmusik med kraftige “lån” fra The Olympics, gamle halvtredserhit Hully Gully og med skrigende pigebørn som liveindslag, blev også en succes – tror jeg – fordi det inkarnerede pigtrådsmusikkens “budskab”: ud på dansegulvet og gang i den! Man forstår godt, at gruppen blev en slags “husorkester” på in-stedet Place Pigalle dengang.

Der skal heller ikke herske tvivl om, at gruppen havde tæft for, hvilken musik, de unge gad at lytte til. Sir Henry and his Butlers lagde ud med at være kopiband for udenlanske kunstnere, sådan som tilfældet var for langt de fleste pigtrådsgrupper, men drejede så i retning af poprock med egne sange. Det blev også til en del mindre hits – bl.a. husker jeg Beautiful Brown Eyes (1966), som var et tilbagevendende ønske i Jørgen Mylius’ programmer. Og højdepunktet kom i 1967, hvor de hittede internationalt med instrumentalnummeret “Camp“, hvis klare popkvaliteter stadigvæk er overbevisende. Sir Henry and his Butlers’ tressermusik er tilgængelig på cd i serien Dansk Pigtråd (vol. 1-12).

Der findes ikke mange videoer med Sir Henry and his Butlers, men hos det tidligere medlem Torben Sardorf har jeg dog fundet dette (NB! Læg mærke til de unge på dansegulvet – frigørelsen af kroppen var kun lige begyndt…):

5 thoughts on “Let’s go – Sir Henry and his Butlers”

  1. Jens Emil-Nielsen – forfatter til bl.a. “PigtrÃ¥dsmusik” – har givet følgende svar: “Tre danske pigtrÃ¥dsorkestre indspiller den indenfor 36 timer i slutningen af 1964: The Danish Sharks, Sir Henry & His Butlers og The Scarlets, men Sir Henry fÃ¥r hittet. Han har hørt norske studenter, de sÃ¥kaldte rødrussere, klappe rytmen pÃ¥
    Bakken. Og den stammer fra et instrumentalnummer med de amerikanske The Routers. Men Ole Bredahl tilføjer “Hully Gully” til den meget korte og enkle tekst, og det er egentlig navnet pÃ¥ en dans”.
    Det giver dog ikke svar pÃ¥, hvem der kom først inden for de 36 timer…
    I øvrigt vil jeg anbefale, at man følger debatten om dette nummer pÃ¥ Facebooksiden Fan Club for dansk pigtrÃ¥dsmusik (60’er musik). Sir Henry himself er medlem og mÃ¥ske vil han løfte sløret for, hvem der kom først.

  2. Jeg har en diskussion kørende med en kollega, som pÃ¥stÃ¥r, at det var Danish Sharks, der lancerede Let’s Go først. Det forekommer mig lidt mærkværdigt, da jeg mener at kunne huske at “O. Henry” (Ole Bredal alias Sir’en) pÃ¥ min single stÃ¥r opført som komponist? Har Sir Henry “solgt” nummeret til “hajerne” og siden lanceret den selv?

    1. @Lars Svanholm: Jeg vender tilbage med et mere udførligt svar. Men i hvert fald var det Sir Henry, der fik et stort hit – og solgte i omegnen af 50.000 eksemplarer – med “Let’s go”. Jeg formoder, at Ole Bredahl selv stÃ¥r for sangen, men dels er den jo stærkt inspireret af andre gamle rocksange, og dels var det almindeligt at kopiere andres sange dengang.

  3. @CAPAC: Og ‘Let’s go’ var faktisk kendingsmelodi til det svenske tv-program Drop In, hvor jeg i november 1963, flagrende med stueantennen for at holde billedet i ro, for første gang sÃ¥ The Beatles. The Fab Four var i Sverige pÃ¥ deres første udlandsturne i oktober samme Ã¥r, og gav koncert pÃ¥ svensk tv formedelst 1.500 SEK. Yeah, yeah, yeah.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *