I den verserende debat om internettet og musikken – ofte tematiseret som “downloading”, fildeling, pirateri osv. – er der aspekter, der – skal vi sige det sådan – har været temmelig underbelyst. Et af dem har jeg forsøgt på pege på i denne blog et par gange eller tre. Og det drejer sig om det paradoks, der ligger i – på den ene side – internettets enorme udvidelse af markedet for musik (på cd og digital download) og – på den anden side – musikindustriens forsøg på at fastholde et prisniveau fra tiden før 2001, hvor salget af CD’er toppede.

Det siger næsten sig selv, at når markedet udvides exorbitant, så øges konkurrencen også (et omkvæd vi dagligt hører, når talen falder på globalisering) mellem musikkens købmænd – og det må påvirke prisniveauet. Det er almindelig handelsskolelærdom. Men se om det er sket herhjemme! Priserne på nye CD’er ligger stadigvæk på omkring 140-150 kroner i butikkerne- og det, selv om punktafgiften for længst også er fjernet! Kigger vi uden for vores eget lands grænser, så er situationen mere broget. En tur rundt på de forskellige store internetbuktikker afslører, at priserne på nye CD’er er væsentligt lavere end her i landet – og de falder hurtigt. Det er sjældent, man skal betale mere end hundrede kroner (inkl. forsendelse) for en ny plade.

Noget af forklaringen på paradokset ligger i en vis konservatisme i musikindustrien. Man har ikke villet erkende, at der også er en sammenhæng mellem den alvorlige fald i salget af CD’er og prisniveauet. Hele skylden kan med andre ord ikke lægges på piraterne og deres aftagere. At det forholder sig sådan bekræftes indirekte af en af dagens nyheder. På sitet for sociale medier Mashable kan man læse, at en af de største musikkøbmandsforretninger, Universal Music Group, vil sænke priserne på størstedelen af de nye CD’er med 6 til 10 dollars (altså cirka 30-50 kroner) fra og med næste kvartal. Man håber dermed at kunne bremse faldet i salg af CD’er.

Hvorfor kommer prisfaldet først nu, må man spørge? Jo, læser man artiklen nøje, så kan man se, hvad problemet er. Fortjenesten på CD’er har været meget høj. Og det har de nye digitale distributionsformer (mp3, streaming osv.) ikke ændret en tøddel ved. Med den nye prissænkning vil CD’er stadigvæk være gode indtjeningskilder med en “profitmargin” på 25%. Og som der står: “Hvis prisen sættes ned, vil forbrugerne være mere tilbøjelige til at købe varerne. Det er et simpelt økonomisk princip”. For at stimulere salget vil Universal så i øvrigt gøre produkterne mere attraktive som deluxe-udgaver med ekstramateriale, som ikke er frit tilgængelig på det legale marked.

Et brændende spørgsmål er det dog, om denne nye strategi ikke kommer for sent? Har markedet ikke allerede for længe siden sendt forbrugerne derhen, hvor musikken er billigst? Og vil CD’erne med den bebudede prisnedsættelse være en seriøs konkurrent til de mp3-stumper, som de unge fylder deres mobiltelefoner op med?