En artikel i Weekendavisen sender mig gennem tidstunnelen til min barndom. Artiklen overskrift er: “Rejsen til Lemmy-land”. Børnebogsforfatteren, musikeren m.m. Thorstein Thomsen fortæller om sin rejse til Nice i Frankrig og erindringen om Lemmy-filmene. Pludselig står jeg som så ofte før og kigger op på udstillingsrammerne uden for Phønix Bio i Strandbygade. Til højre for hovedindgangen med den store granittrappe op til dobbeltdøren. Måske har jeg endnu engang været til femkroners søndagseftermiddagsforestilling med Zorro, Red River, Kong Arthur og Ridderne af det runde bord eller… Og så skal jeg lige kigge på de sort-hvide stills til aftenens forestilling. Voksenprogrammet. Aftenforestillingerne var det forjættede land. Forbudt for børn. Jeg står der og forsvinder ind, ja, fortaber mig i billederne og har endnu ikke helt rystet eftermiddagens filmoplevelse af mig. Den sidder som en stor varm overfrakke på kroppen. På billederne ser jeg Eddie Constantine i rollen som den hårdkogte detektiv eller CIA-agent Lemmy Caution.
Jeg tror egentlig ikke, at jeg nogensinde fik set en Lemmy-film dengang, for jeg var for ung. Og jeg havde ikke mod nok til at forsøge at snyde ind dengang. Selv om jeg var en stor knægt af min alder. Det kom først et par år senere. Men, vi drenge fra Nygårdsvej havde hørt om Lemmy fra det store drenge, der fortalte om filmenes handling og mest om Lemmys bedrifter som slagsbroder (med det berømte Lemmy-hug) og helt. Selv min kammerat Bents far var vild med Lemmy. Lemmy var stor. Større end andre helte – dengang.
Den franske nybølge-instruktør Jean-Luc Godard lavede siden hen en hyldestfilm til disse B-film fra 50’erne og de tidlige 60’ere: Alphaville – une étrange adventure de Lemmy Caution (1965), som sikrer Constantine en plads i filmhistorien, hvis Lemmy-filmene skulle blive glemt…
.
Lemmy var 50ernes og start 60ernes svar pÃ¥ den hÃ¥rdtslÃ¥ende, kvindebedÃ¥rende og altid overlevende agent med de præcise og barske næver. G-manden Lemmanuel Caution – kendt som Lemmy – alias Eddie Constantine, (29.10.17 – 25.02.93) var min ungdomshelt.
Jeg sÃ¥ vist alle hans film,nogle flere gange. Modsat dig vovede jeg mig ind som stor 13-Ã¥rig til f.f.b 16 Ã¥r til en Lemmy film, som mine lommepenge rakte til. Dagen efter blev jeg kaldt frem af min gynmastiklærer pÃ¥ den barske privatskole, der spurgte: “Hvor gammel er Du?” – Det viste sig, at han – ogsÃ¥ Lemmy-fan – havde siddet pÃ¥ rækken bag mig denne smÃ¥kolde efterÃ¥rsaften i Nørreport Bio.
Filmatiseringerne af Peter Cheyneys G(overnment)-man fandt den helt rigtige profil i den i L.A-fødte Eddie Constantine, barn af russiske emigranter. – Senere forsøgte Eddie “Lemmy” Constantine sig med andre rollefag, men “han” vil altid være “Lemmy”.
OgsÃ¥ backstage var Eddie “Lemmy” Constantine glad for damer, hvilket man(d) for det meste godt kan forstÃ¥. Lemmy var lige det modsatte af Oscar Wilde 😉 !