Vi skal spole filmen helt tilbage til de tidlige tressere. Til tv-mediets barndom, hvor kriminalserier ikke var hverdagskost. Men amerikanerne var allerede i gang med at forsyne europæerne med deres opfattelse af, hvad der er ret og vrang i tv-fiktionens verden. Perry Mason – med Raymond Burr og Barbara Hale i rollerne som opdagere – var nogle af de første, der i sort-hvidt underholdt danske tv-seere. Men lige i fodsporet kom serien med den danske title “Preston og søn”, der for alvor sørgede for at få den amerikanske specialitet – retsalsdramaet – ind i de danske stuer. Den amerikanske titel var meget passende “The Defenders” og i hovedrollerne som forsvarsadvokaterne så man “far” E. G. Marshall og “søn” Robert Reed. Til forskel fra Perry Mason-serien var der ikke tale om krimi i “who-done-it”-forstand, men derimod om juridiske og moralske dilemmaer til debat i retslokalet. Serien er nærmest gået i glemmebogen i dag og kan vist ikke fås hverken på vhs eller dvd. Men dengang løb dem med ikke mindre end 13 Emmy-priser, bl.a. tre som ‘fremragende dramaserie’. 132 afsnit blev det til i årene 1961-1965. Jeg husker ikke, om DR viste dem alle. Men jeg husker tydeligt stemningen i seriens afsnit og de to hovedpersoners evindelige diskussioner.
@lena: Det er korrekt, at man forsøgte sig med en fortsættelse i 1997 med Beau Bridges og Martha Plimpton som den oprindelige Prestons børnebørn. Den gamle Preston – E.G. Marshall – spillede med som bedstefar, men da skuespilleren døde efter andet afsnit valgte man at stoppe produktionen.
Hvad var det egentlig der skete, da der skulle laves et re-make?
Gamle Preston dode midt i det hele, eller sadan noget?
@gammelfar: Ja, det er sjovt med det progressive. Jeg har fundet følgende citat fra Museum of Broadcast Communication, hvor Mark Alvey skriver følgende: “The series boasted a direct lineage to the age of live television drama, but also possessed a concern for topical issues and a penchant for social comment that were singularly resonant with New Frontier liberalism. With its contemporary premise and its serious tone, The Defenders established the model for a spate of social-issue programs that followed in the early sixties, marking a trend toward dramatic shows centered on non-violent, professional “heroes” (doctors, lawyers, teachers, politicians). “
Jeg husker godt “Præsten og synder” som den vist hed i de ikke intellektuelle kredse, jeg voksede op i.
Den startede kun fire år efter McCarthy var død af druk, og var da vist meget progressiv for sin tid.
Sponsorerne stoppede serien – trods de høje rating tal – da der optrÃ¥dte for mange fraskilte kvinder, og lidt for mange uægteskabelige forbindelser..
@Torben Bille: Nu ved jeg jo, at du godt kan lide Boyd, men en vis charme er der da over de gamle sager!
@CAPAC: Lynley, Boyd og Wallander, go home.