Under lytningen af Keld Heicks retroplade kom jeg til at tænke på alle dem – fra nogenlunde samme – generation, der har kastet sig øvelsen: At-vende-tilbage-til-rødderne. Peter Belli er allerede nævnt. Men også Henning Stærk har gjort det. Og Brødrene Olsen i flere omgange. Og Lasse Helner gjorde det med bravour på albummet med den beskedne titel Cover.

Selv samme Lasse Helner, der trådte sine pigtrådstøvler  i det fine beatorkester Baronets, har i år dannet par – udenfor og på scenen – med Mathilde Bondo gennem 35 år. Samarbejdet har fokuseret på den folkelige musik, ja, folkemusik, med fødderne solidt plantet i den fynske natur.

Men ved siden af har Lasse udgivet en håndfuld stærkt anbefalelsesværdige plader, hvor han dyrker sin gamle kærlighed for musik med amerikanske rødder. Senest kom At Memphis Station (2006), hvor Lasse igen spiller sammen med en håndfuld musikere derovre fra (plus nogle danske venner, fx Ole Fick, Frank Lauridsen og Mick Neumann). Jovist, det med at søge tilbage til rødderne er slet ikke nyt…