Aftenens gensyn var As Good As It Gets med Jack Nicholson i hovedrollen som en succesfuld og dybt tvangsneurotisk forfatter, der mod alle odds får tilkæmpet sig lidt af lykkens store lagkage. Flankeret af den underskønne, spiselige Helen Hunt som enlig servitricemor, der lever og ånder for sin syge søn, spiller Jack Nicholson op til sit bedste. Der er skuespillere, der kan afgøre, om en film er værd at se eller ikke. Jack er en af dem. I denne tragi-komedie udfolder han suverænt sit talent i fremstillingen af den misforståede, socialt umulige mands kamp for kærligheden. Han forstår at gøre personen på en gang frastødende og dybt sympatisk. Han skaber med andre ord en menneskelig figur ud af dette monstrum af et psykiatrisk tilfælde. At filmen så til sidst ikke kan se sig fri for en af Hollywoods klistrende klichéer – at kærligheden overvinder alt, også en lammende tvangsneurose – er så en anden ting, som man må tage med. Jack Nicholson er en oplevelse, og han bliver tilsyneladende bedre og bedre med alderen..