Rockmusikken har altid handlet om mere end musik. Den har handlet om sex, om oprør, om penge og om attitude. Bare for at nævne nogle eksempler. Den 64-årige Debbie Harry er i høj grad et eksempel på det sidste. Attituden. Hendes stemme har aldrig været noget særligt. Nærmest gennemsnitlig, målt med popsangerindestandard. Men med sit kølige, blonde look og sin bevidste subkulturelle selviscenesættelse som mode- og trendikon har hun efterladt et aftryk i folks bevidsthed, som i dag – mange år efter Blondies gennembrud – gør hende til et forbillede for unge kvinder i branchen. Hun er blevet en slags rockens eller poprockens svar på Jackie Kennedy eller Audrey Hepburn (bortset fra det med hårfarven…). Musikalsk set, synes jeg ikke, at Debbie Harry har været bedre end på Blondies nyklassiske debutplade. Hendes begrænsede stemmemateriale passede fint til de hurtige, fængende powerpopsange. Siden har hun ikke rigtig nået det niveau. Måske sker det med den nye plade, som hun – i følge Spin Magazine – er ved at færdiggøre. Vi får se – eller rettere: høre.