Som tidligere omtalt har capac en svaghed for de hjemløse og støtter gerne deres sag ved at købe bladet Hus Forbi, når han støder på en af sælgerne på Strøget. Derfor er det med en vis interesse, at blogbestyreren har læst, at salget af Hus Forbi er intet mindre end “den største sorte forretning i Danmark“. Sælgerne betaler ikke skat af fortjenesten, der kan løbe op i 10.000 kr om månedet. Og – som om det ikke var galt nok – så går der rygter om, at nogle af sælgerne slet ikke er hjemløse! Det er organet Nyhedsavisen, der bringer skandalen til torvs.
Dagbladet Information har sat en journalist på sagen for at få den belyst.
Det viser sig snart, at der ikke er meget skandale over skandalen. Der er snarere – for nu at blive i branchens sjargon – tale om en mager and. Nicolai Zwinge skriver:
“Hus Forbi har ca. 400 sælgere over hele landet. Er det mon dette tal, der får en kilde til at kaldet den størtste sorte forretning i Danmark?
December 2006 var en god måned. Oplag: 90.000, heraf blefv 72.000 solgt. Det er rekord. I januar, februar og marts blev der solgt mellem 55.000 og 68.000 aviser.
Lad os antage, at det er den gode måned, julens gavmildhed medregnet, hvor sælgerne har været rigtig dygtige.
I snit har hver sælger solgt 180 aviser. Det giver en indtægt på 1.440 kroner. Men hvad med dem, der i følge Nyhedsavisen tjener 10.000? I december kunne der i princippet være tale om 57 sælgere. Men det efterlader 343 sælgere med nul kroner?
Lad os derfor antage, at det er knap 10, der tjener 10.000 om måneden. Det efterlader 1.425 kr i snit til de resterende 390 sælgere. Eller er det mon 30 slgere, der udgør denne landsomspændende sorte forretning. Ja, så eferlader det sølle 964 kroner til resten af sælgerne. I snit forstås.
Og regnestykket kan jo fortsætte. Soledes også forargelsen. Min er ved at være væk. En tusse om måneden, og et dusin gode sælgere med mønter på lommen.” Osv.
Da jeg gik på Danmarks Journalisthøjskole for at efteruddanne mig inden for feltet journalistik, fik vi tudet ørerne fulde om, at vi skulle være forsigtige med udlægningen af tal og statistikker. Nyhedsavisens “skandale” er et skoleeksempel i så henseende. Men, hvis det blot drejede sig om journalistisk inkompetence, så kunne kan blot trække på skuldrene og grine lidt af dumheden. Imidlertid mærker man en slet skjult hensigt bag den journalistiske uduelighed – det er også eksempel på den “sport”, der er blevet almindelig i vort markedsstyrede, individualistiske samfund: At man i kampen for at få sin del af lagkagen, sparker nedad mod dem nederst i pyramiden. De ledige, bistandsklienterne og nu…de hjemløse…