På mandag er det 100-årsdagen for indførelsen af kvindernes internationale kampdag. Og dagen vil selvfølgelig blive fejret med manér og være i alle medier. Derfor denne lille tankestreg i god tid.

Selvfølgelig er der meget at kæmpe for endnu med hensyn til kvinders position i samfundet. Lad mig bare nævne den ømme tå: ligeløn for lige arbejde. Personligt kunne jeg godt ønske mig, at kvinderne begyndte at diskutere begreberne “ligestilling” og “frihed”, der i overvejende grad er overtaget fra deres mødres og bedstemødres diskussioner. Handler ligestilling i dagens Danmark bare om, at kvinder har samme ret højt betalte og indflydelsesrige jobs i et et samfund, hvor de uddannelsesmæssige, sociale og økonomiske forskelle i øvrigt bliver større og større? Er der tale om ligestilling, når nogle særligt kvalificerede og socialt begunstigede kvinder kan indtræde i de private virksomheders bestyrelser, medens andre aldrig nogensinde kommer i nærheden af muligheden? Bare som eksempel.

Og med hensyn til friheden. Hvor langt vil man gå i kravet om, at kvinder skal have frihed til selv at vælge? Gælder det både retten til at vælge fra og til? Tørklæder for eksempel. Eller om man har lyst til at sælge sex for penge? Frihed for Loke såvel som for Thor?

I den udskældte halvfjerdserfeminisme (som også denne blogger har været ude efter) blev ligestillings- og frihedsdiskussionen kædet sammen med debatten om, hvilket samfund, vi ville have. Fx i slagord som “Ingen kvindekamp uden klassekamp” og vice versa. I den aktuelle feministiske debat er det, som om det samfundsmæssige aspekt er gledet helt i baggrunden til fordel for individuelle rundsave på albuerne og karrierepleje. Som om vi slet ikke kan forestille os, at samfundet kunne indrettes på en anden måde. Til lykke med de 100 år – og fortsat god kamp. Der er stadig meget at kæmpe for – og, ikke mindst, at tænke over…