Med jævne mellemrum vender jeg tilbage til problemet vedrørende distribution af musik på internettet. Internettet og de til stadighed mere avancerede teknologier for fildeling har muliggjort en markedsføring af musik, som man ikke engang drømte om for 20-30 år siden. I princippet kan en enkelt sang gøres tilgængelig for enhver internetbruger kloden rundt, når først den er lagt ud på en dertil indrettet side. Det er ligetil, når først teknologien er på plads. Men inden man får dollartegn i øjnene, skal man også besinde sig på, at denne globale distributionsmulighed vil skærpe konkurrencen. Musikken vil mere end nogensinde før være underlagt det, man kalder “markedets mekanismer”. Udbud og efterspørgsel. Sagt på en anden måde, så vil det ikke være muligt at fastholde et prisniveau, som i grammofonpladens og cd’ens storhedstid. Vi har allerede set det med cd’erne. Medens man herhjemme holder fast i en vejledende udsalgspris på ca. 150 kr pr. cd, så er det nærmest undtagelsen at se nye cd’er til priser over 100 kr (inkl. forsendelse) på diverse store internetbutikker. Og priserne falder lynhurtigt. Tendensen er også tydelig på mp3-området.
Kampen om internettet handler om penge. Det illustreres ganske godt af en lille artikel i Berlingske Tidende om konflikten mellem KODA – sangskrivernes organisation – og Ifpi, pladeselskabernes brancheorganisation. Artiklen handler om et problem, jeg tidligere har haft oppe at vende: Hvorfor er de nye tjenester som fx Spotify eller de mange streamingstjenester ikke et et tilbud for danske internetbrugere? De to organisationer beskylder hinanden for grådighed. Hvor debatten og skænderiet vil ende henne er svært at sige. Men for mig at se handler det i høj grad om at parterne besinder sig på de nye markedsvilkår. Med de nye tjenester er det muligt at komme ud til rigtig mange konsumenter – og dermed mulighed for at tjene penge – men det er nødvendigt at gøre op med indgroede forestillinger om, hvordan prisen skal fastsættes og hvordan overskuddet skal fordeles.