I de forgangne par uger har man kunnet opleve, at madprogrammet Spise med Price – med brødrene James og Adam Price – er blevet en vaskeægte tv-succes. Alene på Facebook har programmet i løbet og nul komma fem fået 9000 fans. Ikke nok med det, så har successen været så håndgribelig, at Danmarks Radio har berøvet den “hemmelige kanal” DR2 programmet og flyttet det over på DR1. Og hvad skyldes så denne succes?

Jeg har selv set programmet flere gang og været ganske godt underholdt, medens jeg konstaterede, at de to herrer i hvert fald ikke blev mindre trinde, efterhånden som serien skred frem. Jeg tror, der er flere forklaringer. En af dem er, at de to brødre (som også skriver om mad i Politiken) går til gryderne med uselvhøjtidelig appetit og en stor portion humor, der bl.a. – og tydeligt – lægger afstand til madsnobberiet, hvad enten der står skrevet Michelin på det eller Meyersk tilbage-til-de-violette-gulerødder og jordbærrene fra Sydgrønland.

Og dels er der et moment af protest mod sundhedsfanatismen i den herskende politiske kultur. Som hos deres salige far – John Price, der også var gourmet og gourmand – fedtes der ikke småligt med piskefløde og lurmærket smør. Man skal ikke følge duoens “kostråd”, hvis man vil passe sine badebukser til sommer!

Der er noget Konrad og Axel i TV-Køkkenet over brødreparrets politisk ukorrekte opprioritering af glæden ved mad, fornøjelsen ved kogekunst og smagsoplevelser og fortrængning af blegsottige sundhedsapostle med en økologisk løgring som glorie. Igen og igen har jeg kunnet høre kendingsmelodien til Konrads og Axels gamle madprogram for mit indre øre, når jeg har set de to tyksakke muntre sig med gode råvarer, vin og alskens køkkengrej. De slår et slag for den madglæde, der i disse år nærmest er blevet tabu. Og jeg tror, at mangen en seer i deres stille sind identificerer sig med den åbenlyse appetit (uden dårlig samvittighed og kalorietælleri).  Og derfor skal de være velkommen på DR1 i de bedste sendetid. DR2 har jo stadigvæk Fru Plum, der også står for det politisk ukorrekte, omend med en lidt anden rustik tilgang. Velbekomme.

PS. På DRs arkivside Bonanza kan man i øvrigt gense Konrad Bjerre Christensen og Axel Larsen i en udsendelse fra 1973. Ren nostalgi.