Garagerocken har sine kultikoner. 13th Floor Elevators er et af dem. Et andet er The Monks.

Monks er historien om en håndfuld amerikanske GIs, der i tresserne er udstationeret i Tyskland. Som andre unge amerikanere har de fået halvtredserrockogrul ind med modermælken eller snarere udstødningsgassen i fars garage, og i Europa får de ørerne op for den engelske beat, der er ved at sætte den musikalske dagsorden i teenagernes eksplosive univers.

Måske hjulpet godt på vej af kedsomheden i det amerikanske baseliv udvikler The Monks deres egen distinkte, skarpkantede udgave af garagerock. Med hjælp fra et par tyske bekendte, Walter Nieman (kunststuderende i Essen) og Karl Remy (designstuderende i Ulm) brandes The Monks som en slags antipoder til The Beatles, længe for brands var noget man talte om. I stedet for Liverpooldrengenes grydeklip får Monks munkefrisurer, sort tøj og dyster fremtoning, men holder fast i den utæmmede energi, som The Beatles udfoldede i Hamborgdagene.

The Monks’ musikalske koncept var garagerocken med den rå, upolerede lyd, fokus på den simple, repetitive rytme, frenetisk brug af guitarer – og tekster med bid i. Bandet bestod af Gary Burger (lead guitar og forsanger), Larry Clark (orgel og sang), Dave Day (banjo, rytmeguitar og sang), Eddie Shaw (bas og sang) og Roger Johnston (trommer og sang). Dave Day og Roger Johnston døde i hhv. 2004 og 2008.

Monks fik indspillet et album Black Monk Time (1965), der i dag er en kultplade, som er genudgivet flere gange, og gruppen betragtes i dag som en af de væsentlige inspirationskilder for både New Yorker-scenen omkring Velvet Underground og den tyske progressive Krautrock. Der er også udkommet et par opsamlingscd’er med tidlige numre med gruppen: The Early Years 1964-1965 (2009), Demo Tapes 1965 (2007) og Five Upstart Americans (1999).

Historien om The Monks har været genstand for en meget rost dokumentarfilm Monks: The Transatlantic Feedback, instrueret af Dietmar Post og Lucia Palacios (2006). Filmen, der i 2008 modtog den tyske Grimme-pris (tyskenes svar på den amr. Emmy-Award for tv-produktioner) har for nylig været vist i Cinemateket og er udgivet på dvd.

Apropos film, så vil filmbuffs vide, at The Monks er med på soundtracket til Cohen-brødrenes kultfilm The Big Lebowski med nummeret “I Hate You”.

Gruppen har selvfølgelig også en officiel hjemmeside med mange oplysninger, fotos osv.

Det skal også nævnes, at der i forbindelse med filmen og den fornyede interesse for The Monks er blevet udgivet en dobbelt-hyldest-cd med titlen Silver Monk Time (Play Loud! Productions 2006). Tracklisten ser sådan ud:

CD 1

1. minimal monk (MENSE REENTS)
2. monk time (ALEC EMPIRE / GARY BURGER)
3. momks no time (MOUSE ON MARS)
4. monk chant (THE RAINCOATS)
5. were ever / oh, how to do now (27 / 11)
6. monk hop (JASON FORREST)
7. blast off (CYCLE)
8. we do wie do (FEHLFARBEN)
9. drunken maria (THE GOSSIP)
10. complication (JON SPENCER / SOLEX)
11. silver monk time (SILVER APPLES / ALAN VEGA)
12. shut up (FLOATING DI MOREL)
13. tumbling monks (GUDRUN GUT)
14. kuchhuche (NISTA NIJE NISTA)

CD 2

1. the transatlantic feedback (F.S.K.)
2. higgle-dy piggle-dy (THE FALL)
3. complication (DIE GOLDENEN ZITRONEN / CHICKS ON SPEED)
4. i can’t get over you (BARBARA MANNING / THE GO-LUCKYS)
5. boys are girls and girls are boys (PTV 3 [PSYCHIC TV])
6. sei still (DOC SCHOKO)
7. oh, how to do now (S.Y.P.H.)
8. i hate you (ALEXANDER HACKE)
9. shut up (INTERNATIONAL NOISE CONSPIRACY)
10. cuckoo (THE 5.6.7.8’S)
11. that’s my girl (THE HAVLETONES)
12. i hate you (SINGAPORE SLING)
13. blaster (MICHAELA MELIÁN)
14. it is charles time (CHARLES WILP / MONKS)
15. beware – the transatlantic feedback (FAUST / GARY BURGER)