Grethe Sønck er død, 80

Author:

Og så kommer man hjem fra arbejde til nyheden om, at sanger- og skuespillerinden Grete Sønck er død 80 år gammel. Endnu en af de “folkekære” stjerner, der skinnede på dansk underholdning i min barndom og ungdom, er slukket, og ugebladene vil være fulde af billeder og lovprisninger den kommende uge.

I min erindring er det sangerinden Grethe Sønck, der dukker op. Sikkert, fordi jeg ikke har noget forhold til de københavnske revyer, hvor hun lagde mange af sine kræfter. Det er således hendes bidrag til mit lydspor fra Giro 413, der dukker op nu. Kendingsmelodien om Klaus Jørgen, som blev ved med at klæbe til hende til det sidste, og som jeg har hørt et utal af gange. Men også den ganske aktuelle Medicin med det samme var et folkeligt hit.

Sønck var aktiv til det sidste, men nu er det slut. Hvil i fred. PS. Og jo, den voksne Grethe Sønck havde visse lighedstræk med min moder.

2 thoughts on “Grethe Sønck er død, 80”

  1. @Tina: For en gangs skyld modererede en af tabloidaviserne sig med deres forside, hvor der bare stod: Grethe Sønck er død.

  2. og saa husker du vel ogsaa lige dengang hun var paa Gaet og Grimasser. Den store kone rodede rundt nede paa gulvet mens vi alle skreg af grin. Hun var fantastisk, ikke mindre. Jeg elsker hendes bloede stemme, den minder mig og bardomssoendage ved Giro 413 🙂 RIP til den skoenne kone.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *