Få bands har været omgærdet med så megen mystik som the Residents. Måske med undtagelse af The Masked Maurauders. Leder man efter informationer om bandet i leksika eller på nettet støder man ind i fantasifulde historier om bandets historie. Historier, der er fabrikeret af The Cryptic Corporation, en slags PR-afdeling for The Residents. Man bliver nok klogere af at se på og lytte til de albums, bandet har udsendt.

Det første album kom i 1974 og coveret var en grum parodi på The Beatles’ Meet The Beatles. Det næste kom et par år senere med titlen Third Reich Rock’n Roll og bestod i en række parodiske sange, modelleret over tresserpop og commercials. Siden er der kommet i omegnen af 60 udgivelser, albums, liveplader, dvd’er m.m. Ironi, parodi, pastiche osv. er udtryksformer for bandet, og det er måske denne distancerede ironiske forholden sig til musikken og dens fremtrædelsesformer, der bedst karakteriserer The Residents’ projekt – og forklarer hemmelighedskræmmeriet. The Residents er en iscenesættelse, en fiktion eller en maske. Vel at mærke en maske, bag hvilken der ikke gemmer sig andet end en anden maske. Som Svend Aage Madsen ville sige. [link]