Vanen tro lyttede jeg til P1 på vej fra arbejde. Finansordførerne fra Enhedslisten – Frank Aaen – og fra de konservative – Mike Legarth – var i P1 debat, og anledningen var en ny undersøgelse, der viste, at kun 12% af befolkningen ville give afkald på “velfærd” i form af nedskæringer i de offentlige udgifter, medens 43% var villige til at betale mere i skat for at bevare de såkaldte velfærdsydelser. Et undersøgelsesresultat, der er vand på SFs, Socialdemokraternes og Enhedslisten møller, fordi disse partier har foreslået forskellige former for beskatning af landets rigeste. Millionærskat, skat på aktiespekulation, fjernelse af fradrag på private pensionsopsparinger osv. Mike Legarth fremførte gang på gang en bestemt argument. Nemlig, at en yderligere beskatning af de velstillede ville få dem til at “flytte ud af landet”. Han gentog det og understrege oven i købet, at det var “videnskabeligt bevist”. Hvori det videnskabelige bevis bestod fik man til gengæld ikke at vide.

Hvis Legarth har ret, så må man vel kunne vende den om og sige, at grunden til at virksomhedsejerne og de andre velstillede er i dette land og ikke forlængst har pakket kufferten, må være, at de skattemæssigt forkæles i sammenligning med andre lande!? Og at der derfor må være noget at hente endnu, inden de flytter! Legarths argument er ikke nyt. Man har hørt det ofte før. Altid fra borgerlige politikere eller borgerlige økonomer. Hvilket ikke er videnskab, men to alen ud af samme politiske stykke. Jeg synes, vi skulle lade det komme an på en prøve. Lad os indføre en ekstra beskatning af de ca. 10% af befolkningen, der mere end 1 million om året. Og lad os så se, om de flytter. Jeg tror ikke, vi vil se en faneflugt af betydning.