Marlene Dietrich og Ernest Hemingway

Author:

Forleden kunne man på svensk tv gense Orson Welles’ fantastiske Touch of Evil (med den mere prosaiske danske titel: Politiets blinde øje) med Welles som indbegrebet af dybt korrumperet og ondskabsfuld politimand. Welles spiller med en imponerende pondus, men i en scene, hvor han opsøger sin ungdoms kærlighed, spillet af Marlene Dietrich, stjæler hun hele billedet med sin skønhed og tvetydige erotiske udstråling. Der er ingen som Marlene Dietrich på biograflærredet.
I dag kan man så læse om Marlenes long-distance-korrespondance-flirt med macho-forfatteren Ernest Hemingway. Selv om de – i følge Ernest egen indrømmelse – aldrig kom i kassen med hinanden, så var der varme følelser i den ti år lange brevveksling. Hun var hans “little Kraut” og hans var hendes “beloved Papa”, som hun ville kysse eftertrykkeligt. Hotte breve.

Fra Den Blå Engel “Ich bin von Kopf bis Fuss auf Liebe eingestellt”. Det må du nok sige…:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *